Obs: Denne tragiske sag er fra Sverige.
Pindsvin og andre dyr lider under dyremishandling i Sverige – et problem, der er blevet endnu mere udbredt i år. Nu slår vildtfoged Jan Lund alarm: – Der har været utroligt meget i år, siger han til svensk TV4.
At vise respekt for vores omgivelser i samfundet gælder ikke kun andre mennesker men også dyr og natur.
Men desværre kommer der i Sverige med jævne mellemrum rapporter om dyr, der har lidt under forskellige former for dyremishandling.
Ifølge Jan Lund, der til daglig arbejder som vildtfoged i Karlskoga, er problemet i år blevet endnu mere omfattende.
Empatien mangler
Der er nemlig kommet flere og flere anmeldte tilfælde, hvor børn og unge har pint alt fra pindsvin til harer, fugle og andre smådyr.
– Det er forfærdeligt. Der er ingen empati i dette. Det gør mig ked af det, det er så unødvendigt, siger Jan Lund til TV4.

I et interview med TV4 fortæller Jan Lund, at han allerede har været tvunget til at aflive over 30 dyr i år, og at det var værst i juni og juli.
Dyrene aflives
Han fortæller blandt andet om eksempler, hvor børn har brugt pindsvin som fodbolde, slået dem med pinde og sparket dem.
Dyrene er sjældent døde, når de bliver fundet, men mange gange så alvorligt sårede, at de må aflives.
For at komme problemet til livs, planlægger man nu at tage et stærkt standpunkt i forhold til problemet med flere tiltag i samarbejde med politiet.
Skoler informeres
Blandt andet ved at tage ud og tale med børn og unge.
– Politiet og jeg har været i kontakt, vi har talt om at forsøge at tage ud på skolerne og informere om det her. Så må vi se, hvad der kan komme ud af det, siger Jan Lund til TV4.
Hvor er det forfærdeligt!
Hvad tænker du om den slags dyreplageri? Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.