Jacob og Kristina fik hjælp i ‘Vi drukner i rod’: Sådan går det familien i dag

Lige for tiden kan man i TV 2-programmet ‘Vi drukner i rod’ se flere danskere få hjælp til at få ryddet op i deres hjem og få gode råd til at holde rodet væk fremadrettet.

I mandags kunne seerne opleve Kristina og Jacob Spanggaard Kaspersen i programmet, og deres liv har ændret sig efter besøget fra holdet.

Der var rigeligt at holde styr på i det 152 kvadratmeter store hjem i Sinding nær Herning, før holdet bag ‘Vi drukner i rod’ kom forbi.

I programmet kunne man se, at rodet havde vokset dem over hovedet, og lunterne var tit korte hos 38-årige Kristina og 35-årige Jacob Spanggaard Kaspersen, fordi rodet frustrerede dem.

Parret, der har to børn sammen, fik kørt 240 flyttekasser ud i len agerhal, hvor den helt store sortering fandt sted. Der kom 126 kasser retur, og i mellemtiden var der blandt andet blevet sorteret ud i 650 par strømper og 177 muleposer.

Kæmpe forskel

At familien har fået hjælp til at sortere ud og få et system til at holde orden har gjort, at de efter ‘Vi drukner i rod’ forlod dem har kunne fortsætte med at holde orden.

Familien er derfor glade for at have været med i programmet.

– Det har gjort en kæmpe forskel i vores liv. Jeg synes, der er kommet ro på en helt anden måde. Det er utroligt nemt at overskue hjemmet og nulstille hverdagsrodet, siger Kristina Spanggaard Kaspersen til TV 2.

Roen har haft stor betydning for parret. De er blevet gladere og rodet er ikke længere en kilde til konflikt, som det var før deres deltagelse i programmet. De har ikke længere den dårlige samvittighed hængende, men kan være til stede, når de er hjemme.

Der var rigeligt med ting for familien at sortere i – blandt andre 650 par strømper. Foto: Anders Brohus/TV 2

Fordi alt har fået en plads, behøver familien ikke bruge lang tid på at rydde op, og derfor er det også blevet nemmere for dem at gøre rent.

Familien fik i programmet besked på, at hvis der kom en ny ting ind i huset, så skulle de skille sig af med noget. Det har ifølge Jacob været noget af det sværeste for Jacob. Men han er blevet bedre til at sortere i tingene og skille sig af med de ting, som han ikke bruger.

‘Vi drukner i rod’ kan ses mandag aften på TV 2 eller på TV 2 Play.