Donald Trumps mærkelige opførsel under pavens begravelse

Donald Trump vakte opsigt ved pave Frans’ begravelse. Under ceremonien blev han fanget på kamera, mens han brugte sin mobiltelefon, tyggede tyggegummi og trodsede dresscoden. Nu bliver den amerikanske præsident kritiseret for sin respektløse opførsel.

Da verdens ledere samledes i Peterskirken i Rom for at tage afsked med pave Frans, var dagen ikke kun præget af sorg – men også af Donald Trumps opførsel.
Den amerikanske præsident, som var rejst til Italien sammen med den britiske premierminister Keir Starmer og prins William, stjal billedet af alle de forkerte grunde.

Donald Trump var på sin mobil

Mens andre statsoverhoveder viste deres respekt og holdt fokus på ceremonien, blev Trump fanget på kamera, mens han fumlede med sin mobiltelefon. Førstedamen Melania Trump, som selv er katolik, sad i nærheden og fulgte koncentreret med i ceremonien – i modsætning til sin mand.

Reaktionerne lod ikke vente på sig.

– Hvad laver Donald Trump på sin mobiltelefon under pavens begravelse?, skrev en oprørt person på de sociale medier ifølge Mirror.

En anden skrev:
“Ved sådan en hellig ceremoni kan han ikke engang lægge sin telefon væk. Han er distraherende, respektløs og en skændsel.”

Tyggegummi og brud på dresscode

Det stoppede ikke ved mobiltelefonen. Trump blev også set putte tyggegummi i munden midt under ceremonien – en adfærd, der fik mange til at sammenligne ham med “en teenager, der keder sig til eksamen”.

Han brød også dresscoden. Næsten alle verdensledere bærer sort, som det er tradition ved en pavelig begravelse, men Trump valgte et lyseblåt jakkesæt.

“Selvfølgelig mødte han op i et blåt jakkesæt. Han skal altid skille sig ud”, skrev en person på X (tidligere Twitter) ifølge avisen.
En anden rasede: “Han kunne ikke engang vise respekt ved at gå i sort som alle andre.”

Kritikken af Donald Trump fortsætter med at vokse

Allerede inden Trump ankom til begravelsen, skabte han overskrifter. Ombord på Air Force One pralede han over for kameraerne med, hvorfor han havde valgt at deltage:

– Jeg vandt den katolske stemme ved valget, og derfor synes jeg, det er passende, at jeg er her, sagde han.

Trump hævdede at have vundet 56% af de katolske vælgere ved sit sidste valg.
“Mit forhold til katolikkerne er meget godt,” fortsatte han.

Donald Trumps opførsel er blevet kritiseret over hele verden, både af politiske modstandere og almindelige borgere.

Mange mener, at han forvandlede en af verdens mest hellige og historiske ceremonier til et personligt reklamestunt – og endnu en gang viste sin totale mangel på respekt.

LÆS MERE:

° JD Vance vækker forargelse grundet ‘mangel på respekt’ efter pave Frans’ død

° Donald Trump kritiseres efter at have vist et uhyggeligt billede til børn