
I ‘Han, hun og drømmeslottet’ kunne seerne ikke bare følge med i renoveringen af det smukke franske slot. Man kom også ind i familiens liv, hvor der blev skabt nye minder og mange traditioner.
Her kunne man ikke bare følge Dick og Angel, men også deres to børns liv. Nu har ægteparret delt nye billeder af børnene Arthur og Dorothy. Her kan man virkelig se, hvor store de er blevet.
Gennem årene har ‘Han, hun og drømmeslottet’ ikke bare trukket mange seere herhjemme i Danmark, programmet om restaureringen af det franske slot Chateau de la Motte Husson har gået sin sejrsgang i flere lande.
I programmet ser man ikke bare den forvandling, som slottet går igennem. Seerne får også et godt indblik i familiens liv, hvor der bliver lavet værelser til børnene, skabt nye skønne traditioner og seerne oplever, hvordan børnene voksede gennem årene. Da programmet startede i 2016 var Dorothy bare en lille spirvip.
Hun kunne for tre uger siden fejre sin 11 års fødselsdag, så der er i den grad sket noget med hende. Storebror Arthur er blevet 12 år, og han er i den grad skudt i vejret.
Efter programmet sluttede har man kunne følge med i familiens eventyr på de sociale medier, og nu er der en særlig grund til, at de har delt en række skønne billeder. De har nemlig fejret påske et fantastisk sted.
Så store er børnene blevet
Familien har fejret påske i Japan, og de er kommet hjem med mange skønne oplevelser.
Dick og Angel har delt en række dejlige billeder, hvor man kan se nogle af de oplevelser, som familien har fået.
– Det har været et eventyr, det er helt sikkert, og vi har gemt så mange minder, skriver familien på Instagram og uddyber:
– Fra Tokyos vanvid … den bedste vintage kimonoshopping, blomstersæsonens skønhed og endda jordbær sandwiches fra 7-Eleven … vi har omfavnet og værdsat det hele!
Hvor ser det bare skønt ud! Og hvor er børnene dog bare blevet store. Nu hjælpes vi ad med at ønske familien alt det bedste fremover.