
Efter sin medvirken i ‘Nybyggerne’ har Rasmus Cederdorff oplevet en bølge af spørgsmål og nysgerrighed. Ikke om indretning, farvevalg eller flisevalg – men om hans højre arm. Nu deler han selv historien bag.
Det var ikke kun gulve, lofter og vægge, der blev åbnet op i dette års sæson af ’Nybyggerne’.
Det blev også en mulighed for Rasmus Cederdorff at åbne op for noget langt mere personligt – nemlig hans højre arm, som mange seere og journalister har undret sig over.
-Jeg har en fødselsskade på højre arm. Da jeg skulle ud af min mors mave, sad jeg fast. Jordemoderen havde vurderet mig et kilo lettere, end jeg faktisk var. Ups., har han tidligere skrevet i et længere Instagram-opslag, efter de programmet blev sendt og de mange nysgerrige spørgmsål dukkede op fra både seere og journalister.
Skaden, som teknisk kaldes Duchenne Erb’s parese / Plexus Brachialis Neuropati, har resulteret i en delvis lammelse af armen. Det betyder, at den er mindre og markant mindre funktionel end hans venstre.
Spørgsmålene væltede ind
At være på landsdækkende tv har betydet, at Rasmus ikke længere kunne gemme sig. Og faktisk har han heller ikke lyst længere.
-Som jeg nok har sagt, men jeg får tit det spørgsmål, hvordan er det at have den arm, men jeg spørger altid, hvordan er det at have to almindelige fungerende arme. Det kender jeg ikke.
For Rasmus er det ikke en udfordring i hverdagen. For det er bare en del af ham. Men han har mærket, at der er mange, som er nysgerrige og heldigvis også ser ham som inspirerende.
-Det har været positive kommentarer om, hvor er det fedt, at du gør det, at du kan se muligheder fremfor at lade dig begrænse. Så det har været meget med den på, at folk har været imponeret.
Et nyt syn på sig selv
I et interview med Newsner Danmark fortæller Rasmus, hvordan programmet faktisk har ændret noget i ham. Tidligere skjulte han ofte sin arm i sociale sammenhænge – især med mennesker, han ikke kendte.
-Det har måske betydet, at jeg nok har gemt min arm lidt i offentligheden. […] Men nu har jeg været mere afslappet omkring det, så er det lige som om, at jeg har givet slip. Så det har været mega rart og positivt.
For ham er det ikke en helt bevidst kamp for at inspirere andre. Det er bare sådan, han er. Men han håber, det kan gøre en forskel.
-Sådan er jeg bare. Det kunne være fedt, hvis det kan inspirere bare nogle en lille smule, så er opgaven lykkedes.
Hvor er det skønt for dig, at du nu hviler mere i dig selv og endda kan inspirere andre. Hjælp os gerne med at sende ham en opmuntrende og motiverende hilsen i kommentarfeltet på Facebook.