
I ‘Han, hun og drømmeslottet’ kunne seerne følge med i familien Strawbridges liv, mens Dick og Angel renoverede det franske slot. Selvom programmet er slut, deler familien stadig ud af deres liv. Nu har de delt nogle nye skønne billeder af børnene.
Da ægteparret Dick og Angel Strawbridge købte slottet Chateau de la Motte Husson, stod de overfor en stor udfordring. Det gamle slot havde stået ubeboet i 40 år, og det kunne tydeligt ses på bygningerne. Både udvendigt og indvendigt havde slottet brug for kærlighed. I programmet ‘Han, hun og drømmeslottet’ kunne man følge med i, hvordan ægteparret fik slottet gjort smukt igen.
I ni sæsoner kunne man se, hvordan der kom nyt tag på, hvordan murene blev pudset op og ikke mindst, hvordan de 750 kvadratmeter bolig blev gjort klar til både hverdag og fest.
Det var nemlig ikke kun for parrets egen skyld, at de renoverede det smukke slot. De ville gerne dele stedets skønhed med resten af verden, så udover at fungere som familiens hjem, så bliver Chateau de la Motte Husson også brugt til store begivenheder som bryllupper.
Selvom ‘Han, hun og drømmeslottet’ ikke længere bliver lavet, så opdaterer familien Strawbridge tit om deres liv. De har for nyligt fejret en fransk national helligdag, og i den forbindelse har ægteparret delt nogle skønne billeder af børnene, der var pyntet op til fest.
Knald på farverne
Helligdagen i Frankrig fejrede familien med en cykeltur og en picnic i solskinnet, men den blev også markeret ved at dele en række skønne billeder.
Her havde familien været i gang med at lave en majstang, og der var i den grad fundet farver frem.
Som seere af showet ved, så er især Angel ikke bange for at bruge farver i sin indretning og især ikke når der skal pyntes op til fest.
Her var børnene Arthur og Dorothy iført sig en blomsterkrans og ser yderst bedårende ud.
Du kan se de fine billeder i opslaget HER.
Hvor ser det bare skønt ud! Nu hjælpes vi ad med at ønske familien alt det bedste fremover.