Cecilie Schmeichel taler ud om at blive mor som 24-årig

Cecilie Schmeichel er mor til to skønne børn. Nu sætter hun ord på, hvordan det var at blive mor første gang.

Søndag var det mors dag, og den fine dag er blevet fejret og markeret mange steder rundt omkring i Danmark.

Hvad end dagen bød på afslapning, forkælelse eller en skriftlig hyldest, så blev kvinder landet over hyldet i søndags.

Dagen fik mange til at tænke over, hvad deres mor eller andre vigtige kvinder i deres liv betød, og det gjaldt også for Cecilie Schmeichel. I et opslag på Instagram hyldede hun sin mor, men hun kom også ind på, hvordan det var for hende at blive mor som 24-årig.

“Overvældende og vidunderligt”

Cecilie Schmeichel er mor til børnene Noah og Sofie, som hun har sammen med ægtemanden Joakim.

I forbindelse med mors dag hylder hun ikke bare sin egen mor, men også sin svigermor.

– Mødre er ikke bare dem, der bringer os til verden – de er dem, der former os med kærlighed, løfter os, når vi falder, og elsker os som ingen andre kan, lyder det fra hende i opslaget, hvor hun også kommer ind på, hvordan både mor og svigermor støtter hende og resten af familien.

– Glædelig Mors Dag til alle de fantastiske mødre derude – og især til min kære mutti og kære svigermo , som altid er der, klar til at hjælpe, støtte og smide alt, når vi (jeg) ringer. Jeg er så taknemmelig for at have jer begge i vores liv, lyder de søde ord fra influenceren.

I opslaget kommer hun også ind på, hvordan det var at blive mor for første gang.

– At blive mor som 24-årig var både overvældende og vidunderligt – men uden tvivl den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet, skriver Cecilie Schmeichel.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Cecilie og familien alt det bedste fremover.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...