
Mandag ramte Renée Toft Simonsen en stor milepæl. Hun fyldte 60 år. Dagen blev i den grad markeret, og hun blev overrasket med flere store oplevelser.
Forfatter, psykolog og tidligere topmodel, Renée Toft Simonsen kan skrive mange titler på sit cv. Mandag var det ikke en ny titel, men derimod en ny milepæl hun kunne fejre. Her fyldte hun 60 år, og dagen blev i den grad fejret.
Allerede tidligt på dagen var Thomas Helmig ude med en hyldest til sit hjertes udkårne på de sociale medier, men resten af dagen blev fødselsdagen i den grad også markeret. Nu fortæller hun, hvordan dagen blev fejret, og her blev hun overrasket flere gange.
Hornorkester kom forbi
Forfatteren blev ifølge hende selv “badet i kærlighed”, og venner fra nær og fjern dykkede op.
– Det skulle “bare” lige være fadøl og kage i haven til dem der kiggede forbi, og det gjorde de, helt fra Texas og København kom de, familie og venner som jeg elsker så højt så højt og der var strikkeklubben og lerklubben og bridgeklubben og whistklubben og dem fra den årlige sommerlejr.
Dagen var fyldt med taler, eventyr og en overraskelse, som flere i Århus kunne høre. Århus Garden kom nemlig forbi og spillede ‘Congratulations’.
Renée Toft Simonsens mand stod for en overraskelse, der fik tårerne frem hos fødselaren.
Thomas fik tårerne frem
Thomas Helmig er kendt for sine musikalske evner, og han havde et musikalsk es til sin hustru.
– Min mand havde skrevet en sang med kun to linjer til mit indre barn, skriver hun i opslaget. I videoen kan man se, at Thomas Helmig synger sangen for Renée og der er ingen tvivl om, at det går lige i hjertet. Hun har svært ved at holde tårerne tilbage, mens hun sidder omgivet af venner og familie.
– Du er ikke for meget. Du er slet ikke i vejen. Du er ikke for meget, og du er ikke i vejen, synger Thomas og tilføjer bagefter:
– Tillykke, min skat. Tillykke med fødselsdagen.
Hvor lyder det bare til at have været en fantastisk dag for Renée. Nu hjælpes vi ad med at ønske hende alt det bedste fremover.
LÆS MERE:
- Thomas Helmig hylder Renée Toft Simonsen: “Tillykke mit ét og alt”
- Renée Toft Simonsen hylder Thomas Helmig på hans fødselsdag