Jørgen Olsen sætter ord på Nollers sygdom

Jørgen Olsen sætter nu ord på, hvordan Noller har det med, at Jørgen fortsat optræder uden ham.

Disse dage er i den grad magiske for vores lille land.

Det er nemlig præcis 25 år siden, at skønne Brødrene Olsen vandt ‘Eurovision Song Contest’.

Få måneder forinden havde de lagt hele Danmark ned med ‘Smuk som et stjerneskud’.

I maj stod de så i Globen i Stockholm, og her blev resten af Europa tryllebundet – denne gang med sangen, der havde fået titlen ‘Fly on the Wings of Love’.

Newsner har i forbindelse med jubilæet talt med Jørgen Olsen, og her spurgte vi ham også om, hvordan det er at stå bag et nummer, der stadig har så stor en betydning så mange år efter.

– Folk har jo minder fra bryllupper og konfirmationer og steder, de har været, hvor de har den lille ting osv. Og det er da en kæmpe glæde over, at man kan gøre mennesker glade. Det er så smukt. Det må jeg sige.

Tager hatten af for Noller

I dag har Jørgen fortsat fuld fart på karrieren og sin turné ‘Still going strong’, men som bekendt er der en trist årsag til, at han nu er gået solo.

For år tilbage blev Noller alvorligt syg.

– Han har en tumor i hjernen. Men den har indkapslet sig. Det sker nogle gange. Men vi håber, at den indkapsling bliver ved i mange år. Men vi kan kun krydse fingre for det, har Jørgen tidligere fortalt til Newsner.

Lillebror har derfor været nødsaget til at lægge guitaren på hylden, men har så i stedet valgt at samle en pensel op, da han er begyndt at male, og det er noget, der glæder Jørgen.

– Det glæder mig da også, at han kan… hvad skal vi sige… få nogle følelser ud igennem et pennestrøg, og det synes jeg, at jeg virkelig må tage hatten af for, at han ikke sidder hjemme og græder eller bliver sur på mig, fordi jeg stadig kan stå på en scene og synge.

I forbindelse med jubilæet har Jørgen indspillet en ny udgave af ‘Fly on the Wings of Love’. Denne gang med Sissal, der repræsenterer Danmark ved dette års ‘Eurovision Song Contest’. Den kan du høre herunder.

LÆS MERE:

° Jørgen Olsen ser tilbage: Sådan var det at vinde ‘Eurovision’

° Jørgen Olsen fylder 75 år: Sådan skal dagen fejres