
Ægteparret Morten Kjeldgaard og Frederik Haun fik søndag deres døtre døbt, og her var der faktisk en særlig detalje ved det, de havde valgt at tage på.
Det var søndag, der var den store dag for ægteparret Morten Kjeldgaard og Frederik Haun, for her fik de deres tvillingepiger døbt i Rødovre kirke.
Tvillingerne fik navnene Nora og Emma, og de to piger har virkelig taget kegler på de billeder, der efterfølgende er blevet delt på Instagram.
Samtidig kan der også spottes en rørenede detalje ved det tøj, som ægteparret havde valgt til begivenheden, for de bar nemlig begge de jakkesæt, de også havde på ved deres bryllup.
Jakkesæt blev genbrugt
Da Morten Kjeldgaard og Frederik Haun blev viet på Sonnerupgaard Gods i Hvalsø tilbage i 2023, bar de nemlig matchende mørkegrønne jakkesæt, og de skiftede efterfølgende til sandfarvede jakkesæt i hør.
Det var netop disse sandfarvede jakkesæt, som ægteparret havde valgt at genbruge, da deres børn blev døbt forleden.
Se opslaget herunder eller klik her.
Samtidig var deres to piger iført klassiske dåbskjoler i hvid, der var prydet med små blondedetaljer i bunden og ved ærmerne, og kjolerne havde desuden et lille lag af tyl, som gav dem en let effekt.
Helena Witt delte video
Ved barnedåben var sangerinden Trine Therkelsen mødt op for at synge børnesangen ‘Puff, den magiske drage’, da tvillingerne, deres gudmødre og de to fædre gik ind i kirken.
Efterfølgende delte ‘Bachelor’-kendissen Helena Witt en video af det rørende øjeblik i en story på Instagram, og her ser både Morten Kjeldgaard og Frederik Haun meget stolte ud.
Det var generelt en følelsesladet dag for ægteparret, og Frederik Haun måtte tøre tårerne bort, da hele familien blev sunget ud af kirken.
Frederik Haun blev fejret
Ved den efterfølgende fejring blev der budt på wontons, ceviche, sliders, tacos og honningkage til dessert, og samtidig kunne Frederik Haun også fejre sin 34-års fødselsdag.
“Første fødselsdag som far – der er ikke noget, jeg kunne ønske mig mere end præcis det her øjeblik”, lød teksten efterfølgende fra Frederik Haun.
Se opslaget herunder eller klik her.
‘Den store bagedyst’-kendissen var blevet fejret aftenen før, men dåbsgæsterne valgte også at synge en fin fødselsdagssang for ham, hvilket ‘Bachelorette’-kendissen Mette Sommer efterfølgende har delt en video af på Instagram.
“En smuk dag fuld af kærlighed og taknemmelighed”, lød det efterfølgende fra ægteparret om fejringen af deres børn og altså også Frederik Haun.
Hvor var Morten Kjeldgaard og Frederik Haun bare smarte – vi håber, at de har haft en fantastisk dag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Morten og Frederik har holdt barnedåb for tvillingerne
- Frederik Haun og Morten Kjeldgaards store dag