Forestil dig en ældre kvinde, der sidder alene i sin stue med fire tomme værelser omkring sig.
Børnene er flyttet hjemmefra for længst, men hun bliver boende. Det gør hun ikke fordi, hun har brug for al pladsen, men fordi alternativet virker uoverskueligt.
Sådan ser virkeligheden ud for mange ældre danskere i dag.
Ifølge en ny pressemeddelelse fra ROCKWOOL Fonden bor over halvdelen af de ældre over 75 år i boliger med mindst fire værelser.
Det lægger pres på boligmarkedet og gør det sværere for børnefamilier at finde plads i byerne.
Færre boliger til børnefamilier
Helt konkret betyder det, at der er færre store boliger på markedet til børnefamilier, og samtidig sidder mange ældre fast i dyre boliger, de måske ikke længere har brug for.
Ifølge forskerne bag rapporten – professor Torben M. Andersen og forskningschef Jan Rose Skaksen – er det et problem, man især ser i storbyer som København, hvor mange unge gerne vil bo tæt på job og uddannelse.
Fænomenet kaldes for “indelåsningseffekten”.
– Når ældre holder fast i deres store huse eller lejligheder, opstår der matchningsproblemer på boligmarkedet, der tvinger de unge og børnefamilierne ud i forstæderne eller gør, at de må tage til takke med mindre boliger, siger Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden.
En række offentlige ydelser gør det muligt for ældre at blive boende. Det kan for eksempel være boligydelse, varmetillæg og indefrysning af ejendomsskatter.
Samtidig sidder mange ældre på store friværdier, de ikke gør brug af.
Ifølge professor Torben M. Andersen kan det skyldes både praktiske barrierer og en tryghed ved at have huset som en økonomisk reserve.
Følelser og tryghed spiller ind
Men det handler ikke bare om økonomi. Ifølge Marlene Rishøj Cordes, som er seniorkonsulent i Ældre Sagen, er der mange forståelige grunde til, at ældre ikke bare flytter fra deres store hjem.
– Nogle ældre bliver boende i deres store boliger, fordi de har boet der hele deres liv. Det er et hjem fyldt med minder, tilknytning og ting, som det er svært at give slip på. Og hvis helbredet svigter, er det endnu mere fysisk krævende at skulle rydde op, pakke ned og flytte, siger hun til Newsner Danmark.
– Derudover er parcelhuset eller lejligheden måske betalt ud, eller man har en lav husleje – til gengæld kan det halte lidt med vedligeholdelse. Men man kender sine lus på gangen, og så kan en flytning til et nyt sted være en uoverskuelig opgave.
En vigtig pointe er også, at mange ikke tænker over deres boligsituation i tide:
-Nye undersøgelser viser, at under halvdelen af os overhovedet forholder os aktivt til, hvor vi skal bo i vores ældre år. Det betyder, at mange ikke når at planlægge et boligskifte, før det er blevet svært – og så bliver det nemmere at blive, hvor man er, siger Marlene Rishøj Cordes.
Mangler realistiske alternativer
Der er forståelse for, at boligmarkedet er presset, men ifølge Ældre Sagen mangler der realistiske løsninger for de ældre:
– Det kan virke paradoksalt, at nogle af boligerne ikke bliver brugt optimalt. Men ældre bliver ikke boende for at blokere boligmarkedet eller være til besvær. Men fordi der mangler realistiske alternativer, siger Marlene Rishøh Cordes og fortsætter:
– Det er sjældent, at der findes mindre, tilgængelige og økonomisk overkommelige boliger i de områder, som de ældre allerede kender og har deres netværk.
Flere boliger målrettet ældre
Løsningen kræver politisk vilje og bedre planlægning, mener Ældre Sagen.
– En vigtig del af løsningen er at tilbyde flere forskellige typer boliger, der er målrettet ældre – både i størrelse, indretning og økonomi, siger hun og fortsætter:
– Derudover skal vi alle blive bedre til at tale om boligvalg tidligere i livet – så det ikke først bliver et tema, når man er blevet dårligt gående, siger Marlene Rishøj Cordes.
Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.