
Sangerinden Sussi, der i over 40 år dannede par med Leo Nielsen både privat og på scenen, er begyndt et nyt kapitel i sit liv.
I slutningen af maj 2025 blev hun gift med sin nye kærlighed, Steen Nørholm Hansen.
Steen er 8 år yngre end Sussi Nørholm Hansen, han arbejder som chauffør med flextrafik og er nu flyttet sammen med Sussi.
I et nyt interview med Newsner åbner Sussi nu op for, hvordan det går med dem efter brylluppet.
–Det går godt. Det går rigtig godt. Det er dejligt. Det er, ja. Absoulut, lyder det fra Sussi.
Men selvom kærligheden blomstrer igen, så er Sussis afdøde mand, Leo, stadig med på mere end én måde.
Mediterer sammen
For Sussi og Steen handler kærligheden også om det indre og det usynlige.
Allerede i begyndelsen af deres forhold fortalte Sussi, at hun mediterer og kan se auraer.
Hun var ærlig omkring det, og heldigvis tog Steen det pænt
– Det første jeg fortalte Steen, dengang han kontaktede mig, det var, at han skulle være klar over, at jeg mediterer, og jeg kan se aura. For jeg har også oplevet, at det er nogen, der synes, det er noget pjat. Men det gjorde Steen ikke. Det var ikke noget, han havde tænkt så meget over, men han var åben for at prøve det. Han er blevet meget interesseret i det.
Og det er netop under deres meditationer, at har Steen oplevet noget særligt.
Steen har mødt Leo
For selvom Steen aldrig nåede at møde sin hustrus afdøde mand, har de nu haft kontakt.
– Når vi nogle gange har mediteret, så har han set Leo, mærket ham og snakket med ham. Han kunne også fysisk mærke, at han var i nærheden.
Men det er ikke noget, de gør for at kontakte nogen, forklarer Susse. Det handler mere om at finde sig selv.
– Vi tager mere kontakt til vores egen underbevidsthed og lærer os selv bedre at kende.
Og det gør de på en hel konkret måde:
– Vi sætter os ned og slapper af og går ned af en trappe til noget lys. Og så er vi dernede, hvor vi snakker med en vismand. Vi har begge set, han har langt hvidt skæg og hvidt tøj på. Jeg tror, det bare er vores hjerner, der sætter billeder på underbevidstheden.
Og det er under sådan et møde, at Steen har kommunikeret med Leo, der havde en vigtig besked til ham:
– Han har lovet Leo, at han nok skal passe på mig. Og det gør han da også fortæller Sussi.
Lige nu er Sussi i aktuel i TV 2-programmet ’Sussi uden Leo’ og her får man et indblik i, hvordan Sussis liv med Leo var under den sidste tid.
Derudover ser man også, hvordan Sussi nu skal finde selv efter ikke kun 40 års ægteskab, men også professionelt partnerskab.
Hvad tænker du om hans løfte? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.