
De fleste mennesker med som Jeff Pitzner med Down syndrom har brug for en hjælpende hånd i hverdagen.
De har oftest brug for nogen tæt på til at guide, støtte og skubbe lidt på.
Men noget er ved at ændre sig for den unge mand, der blev kendt i TV-2 programmet ‘Ups, vi er voksne’.
For selvom han stadig elsker sin mor højt, står han nu mere på egne ben end nogensinde før.
Jeff Pitzner, som mange danskere lærte at kende i TV 2-serien ‘Ups, vi er voksne’, er i fuld gang med at udvikle sig og ikke mindst tage mere ansvar for sig selv.
Det fortæller hans mor, Mitzie Pitzner, i et nyt interview med Newsner Danmark.
– Det er ligesom, at han er vokset for mig. Det er rigtig fedt. At han er blevet mere selvstændig og vil gerne ting uden mig.
Mitzie oplever en tydelig forandring i sin søn, og det er bemærkelsesværdigt, hvordan han nægter at lade sig blive begrænset af sin diagnose.
– Der er sket noget, hvor han pludselig er vokset fra mig, og det er ment i en positiv forstand.
Savn og nye skridt
For ikke så længe siden rejste Mitzie alene væk i en hel måned, hvilket er noget, hun ikke har gjort før.
Hun var på en velfortjent ferie, hvor hun blandt andet var i Frankrig på sprogrejse.
Og selvom Jeff savnede sin mor, så klarede han sig overraskende godt.
– Jeg kan godt undvære dig. Men det er svært for mig at være alene. Hvis jeg bliver ked af det, jamen, så kigger jeg på dit billede, sagde Jeff dengang og viste stolt et gammelt billede af sin mor.
Netop den tur har måske haft større betydning, end Mitzie først troede.
– Det har jeg overvejet, for det kunne være, at det har været en af grundene til, at han har fundet ud af, det går meget godt, griner hun.
Ferie og sol
Familien kan snart se frem til en velfortjent sommerferie, og også her virker det til, at Jeff kommer til at klare sig mere på egen hånd.
Planerne for sommeren er stille og rolige og helt nede på jorden.
Jeff og Mitzie skal på tur til Sydsjælland og måske Lolland-Falster. Og så skal Jeff også over til sin bonusmormor på Fyn og holde ferie.
-Måske bliver det også en tur til Knuthenborg, siger hun.
Men én ting står klart. Jeff er i gang med en forvandling.
– Jeg har tænkt over, hvad det er, der lige er sket, siden han pludselig kan og vil en masse ting selv. Jeg skal vænne mig til, hvad jeg skal bruge min fritid på nu, men det er et luksusproblem.
For Mitzie er det både stort og smukt at se sin søn vokse og selv tage livets næste skridt, og så vil hun da heller ikke afvise, at hun kan få plads til endnu en længere rejse.
Har tabt sig
Jeff har i det seneste stykke tid fået flere nye sider frem. Ikke kun er han begyndt at ville mere på egen hånd, han har også gjort noget ved sin sundhed.
Hans hjertelæge har tidligere bedt ham om at tabe sig, og det har Jeff taget alvorligt. I dag har han smidt 6-7 kilo.
– Nu ser vi ham pludselig stå og skære frugt ud. Det har jeg ikke set ham gøre før, fortæller moren stolt, har Mitzie tidligere udtalt til Newsner.
Hvor er du bare sej, Jeff. Hjælp os gerne med at sende ham en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook, så han kan fortsætte sin gode udvikling.
LÆS MERE:
- ’Ups, vi er voksne’-Jeff Pitzner fik en streng ordre fra sin hjertelæge
- TV 2 med nyt om ‘Ups, vi er voksne’