
Den danske tennisstjerne er gravid med sit tredje barn, og nu begynder hendes fine babybule rigtigt at poppe frem.
Der er ingen tvivl om, at Caroline Wozniacki med sine fantatiske præstationer fik sat tennis på landkortet hos mange danskere.
Hun lå en lang periode i toppen af verdensranglisten, og hun vandt flere store turneringer. I 2018 lykkedes det hende endelig at vinde en gram slam, da hun vandt Australian Open.
I december 2019 smed hun bomben, at hun ville stoppe karrieren efter Australian Open i januar 2020.
Familien i fokus
Hun ville i stedet fokusere på familielivet. Og der gik ikke længe, inden drømmen om børn blev opfyldt. Sammen med ægtemanden David Lee, som hun var blevet gift med den 16. juni 2019, fik hun hurtigt to børn. Datteren Olivia kom til verden den 11. juni 2021, mens sønnen James kom til verden den 24. oktober 2022.
Men selvom den danske tennisstjernen havde annonceret, at hun trak sig fra tennissporten, så var hun ikke færdig med sporten, selvom der nu var kommet børn til verden.
I juni 2023 offentliggjorde hun i Vogue, at hun ville vende tilbage til den sport, der havde gjort hende kendt verden over. Hun spillede flere turneringer, blandt andet OL. Men selvom hun gjorde det godt, så kom hun aldrig tilbage til sit gamle topniveau. På et tidspunkt stoppede hun med at stille op til kamp, og i april i år kunne hun afsløre, at der var en god grund til, at hun ikke havde spillet så meget den seneste tid. Hun er nemlig gravid igen.
I et nyt opslag på Instagram viser hun sin fine voksende mave frem.
Viser babybulen frem
I opslaget deler hun flere skønne billeder med familien. Her er der både plads til pool, is og en hyggestund med Carolines forældre.
– Intet slår sommer med familien, skriver hun til billederne.
På det første billede kan man se Caroline Wozniacki sidde i en båd. Her tager hun sig kærlig til maven, og man kan se, hvordan hendes mave er begyndt at vokse. Om der gemmer sig en dreng eller pige i tennisstjernens mave, har parret endnu ikke meldt ud.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Caroline Wozniacki og familien alt det bedste fremover.
LÆS MERE:
- Caroline Wozniacki deler skønne billeder af familien
- Caroline Wozniackis søn fylder 2 år – se de søde billeder