Her får ny sæson af ‘Landmand søger kærlighed’ premiere

Den nye sæson af ‘Landmand søger kærlighed’ får premiere lige rundt om hjørnet.

Har du glædet dig til et gensyn med det skønne datingprogram ‘Landmand søger kærlighed’?

I så fald kommer der her en nyhed, som du garanteret bliver glad for.

Der er nemlig ikke længe til, at en spritny sæson af det populære program vender tilbage.

Det bekræfter TV 2 selv.

En ny start

Udover at der er tale om en helt ny sæson, så er der på mange måder også tale om en helt ny start.

Tilbage i januar kom beskeden, at programmets vært gennem 11 år, Lene Beier, havde valgt at stoppe.

Begrundelsen skulle selvfølgelig findes i, at Lene valgte at flytte til Østrig for at drive sit eget hotel.

– Jeg har valgt at sige farvel nu, fordi programmet kræver og fortjener min fulde opmærksomhed – og det kan jeg desværre ikke give lige nu. Som I ved, så har jeg taget hul på et nyt kapitel her i Østrig – og jeg kan ikke rejse til Danmark i to måneder allerede nu her til maj, hvor optagelserne begynder, skrev hun selv tilbage i januar.

– Jeg ved, at jeg ville sidde hver aften og savne min dejlige familie og vores liv her, og derfor føler jeg, at det er bedst at give stafetten videre til en ny vært, som kan give programmet og alle de medvirkende den opmærksomhed, de fortjener.

“Det føles helt vildt”

Noget tid efter kom det så frem, at det ville være ‘Bachelorette’-stjernen Sofie Martinusen, der fremover skulle være den nye vært.

– Jeg er den nye vært på ‘Landmand søger kærlighed’. Wow, det føles helt vildt endelig at kunne sige det højt!
Jeg glæder mig så meget til at tage hul på dette nye eventyr – til at lære de skønne landmænd at kende, følge deres rejse og opleve kærligheden udfolde sig lige foran mig. Det bliver rørende, smukt og helt sikkert fyldt med både grin og tårer.

Og nu er det altså sket, og TV 2 er så småt ved at være klar til at vise danskerne resultatet.

Sæson 12 af ‘Landmand søger kærlighed’ kommer nemlig til at få premiere tirsdag d. 5. august på TV 2 og TV 2 Play, skriver de.

Kender du nogen, der vil blive glad for at læse dette? Skriv i kommentarsporet og del meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE: