Thomas Evers Poulsen afslører morgengave

Den 7. juni blev Thomas Evers Poulsen gift med Sæþór Kristinsson, og nu afslører han, hvad han gav ham i morgengave.

Det var tidligere på måneden, at ‘Vild med dans’-danseren Thomas Evers Poulsen gav sit ja til Sæþór Kristinsson efter ti års forhold ved et stort bryllup på Refshaleøen.

Efter brylluppet er Thomas Evers Poulsen lige nu på La Santa Sport, hvor han underviser. Men han savner selvfølgelig sin nye ægtemand ifølge BILLED-BLADET.

På Instagram skriver danseren, at der som altid er skønt på La Santa Sport på den spanske ø Lanzarote. Men at savnet til Sæþór Kristinsson nu føles dybere.

Se opslaget herunder eller klik her.

Smykket er romantisk

Ofte tager han sig selv i at kigge på sin vielsesring og den halskæde med smykke, som han gav Sæþór Kristinsson og bonusdatteren Gloria i morgengave.

Smykket i halskæden er både rørende og romantisk. Det er nemlig en rund ring, der omkranser de tre bogstaver G, S og T, der står for Gloria, Sæþór og Thomas.

Det er udført sådan, at G’et vokser ud af T’et. Det er et rørende symbol på, at de tre familiemedlemmer hører sammen.

Græs skal afhændes

“Når jeg mærker halskæden, føler jeg, at de begge er med mig hele tiden”, skriver han i billedteksten.

Efter brylluppet har det desuden været oprydningstid for ægteparret. Derfor vil de gerne af med de 250 kvadratmeter rullegræs, der var brugt ved festlighederne.

I en story har Thomas Evers Poulsen delt link til annoncen på Den Blå Avis, og det må tages i betragtning som bonus, at der er en del kendte mennesker, der har betrådt det.

Rachel Ellebye deltog ikke

Thomas Evers Poulsens bryllup med Sæþór Kristinsson fandt sted på The Lab i København, hvorefter der nærmest blev holdt bryllupsfestival på Refshaleøen.

Selv om Rachel Ellebye sidste år var partner med Thomas Evers Poulsen i ‘Vild med dans’, så var hun dog ikke med blandt de kendte gæster ved brylluppet.

– Jeg skal ikke med. Jeg skal i Parken og se landskamp. Vi skal være en del af den røde mur, synge med og have en kæmpe fest derinde, når Danmark forhåbentligt slår Nordirland, sagde Rachel Ellebye til Her & Nu inden brylluppet.

Her sendte hun samtidig lykønskning til sin tidligere dansepartner, som hun faktisk kun har mødtes med én gang, siden de deltog i ‘Vild med dans’.

Hvor er det bare en smuk halskæde, Thomas! Hvor er det skønt for jer, at I endelig er blevet gift!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...