Maria Bramsen og Jørgen Klubien indtager Tivoli

Maria Bramsen kan meget snart opleves i Tivoli, når hun giver den gas med Jørgen Klubien.

Forestil dig lige en af disse situationer:

Du befinder dig til en familiefest, en julefrokost eller anden form for festlig begivenhed, og så kommer en af de følgende sange på musikanlægget:

“Indianer
Søn af alt der gror
Vand og ild og jord”.

“Jeg vil la’ lyset brænde
Og la’ min dør stå på klem
Indtil du har set, hvad du ville
Indtil du er hos mig igen”.

“Kom tilbage til mig
Jeg elsker kun dig”.

Lad os være ærlige, i næste øjeblik sidder I allesammen og skråler med, for det kan man nærmest ikke undgå med de sange.

Der er selvfølgelig tale om de udødelige hits fra Tøsedrengene, Ray Dee Ohh og Danseorkestret.

Udover at være nogle af de største danske sange, så har de også en anden ting til fælles.

De kan nemlig meget snart høres live!

Artiklen fortsætter under billedet…

Jørgen Klubien
Jørgen Klubien i Tivoli tilbage i 2017. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Lover en masse gode sange

Hvis du er en af dem, der netop har sunget med på sangene, så vil du elske denne nyhed.

Som en del af Tivolis ‘Syng med’-koncerter giver Maria Bramsen og Jørgen Klubien nemlig en fælles koncert i Tivoli i denne uge.

Der er garanteret en hel del derude, der forbinder Tøsedrengene, Ray Dee Ohh og Danseorkestret med deres ungdom, og det samme gør sig da også gældende for Maria selv, der glædeligt husker tilbage på tiden.

Det fortalte hun til Newsner, da vi mødte hende i Tivoli i forbindelse med præsentationen af koncerterne.

– Altså, det var jo en vild tid… Jeg så det lidt som en fest. Jeg var meget ung, så det var jo ligesom der, jeg voksede op. Det er det, mine ungdomsår er gået med.

Og lige netop det med at se det som en fest skal folk også forvente, når de tager til koncerten i Tivoli, garanterer Maria.

– De skal forvente at blive hundset rundt med og få lov til at synge nogle virkelig gode sange, lyder det med et smil.

Maria Bramsen og Jørgen Klubien indtager Tivoli torsdag d. 3. juli, og koncerten starter fra klokken 19:00.

Hertil vil Annette Heick agere syngende vært.

Hvilken sang, som Tøsedrengene, Ray Dee Ohh eller Danseorkestret står bag, er din favorit? Skriv i kommentarsporet og del meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...