Derfor vækker nye billeder af kong Frederik kritik

I weekenden var kong Frederik til DGI Landsstævne, og her kunne deltagerne se ham på en anden måde end normalt. Men selvom der er stor ros til kongen efter besøget, så er der en kritisk kommentar, der går igen.

I weekenden var der nok at opleve i Vejle. Her fandt DGI Landsstævne 2025 sted. Det er Danmarks største idrætsfestival, og det bliver afholdt hvert fjerde år.

Efter en travl torsdag for kong Frederik og dronning Mary, hvor de blandt andet deltog i EU-formandsskabets åbningsceremoni og afholdt en reception i samme anledning, så bød fredag også på en officiel opgave for Danmarks konge.

Mens kongeparret havde brugt hele dagen på opgaver torsdag i Aarhus, så var Frederik om fredagen draget til Vejle. Han er protektor for DGI, så det giver god mening, at han dukkede op til landsstævnet. Landsstævnet har blandt andet til formål at inspirere til bevægelse og nye motionsformer.

Og den danske konge kom da også vidt omkring på den store plads fredag. Første stop på ruten var Landsstævnestadionet. Han overværede efterskoleelevernes generalprøve på showet ‘Dare2Dream’. Her deltog over 5.000 elever.

For at komme rundt på den store plads brugte kong Frederik en landsstævnecykel. De var sat frem til at kunne blive brugt gratis af deltagere, frivillige og borgere under landsstævnet.

Siden mødte han flere af de frivillige til stævnet og besøgte ‘Idræt for alle pladsen’. Her kom kongen selv i aktion, da deltog i pickleball sammen med en række trænere.

Det var tydeligt at se, at den danske konge var lige i sit es under besøget, hvor der var fokus på motion. Her havde han fundet det store smil frem.

Men selvom hans besøg vakte store smil hos mange andre og flere roser ham for at være en fantastisk konge, så er der nu en ting fra besøget, der vækker kritik.

En beslutning vækker kritik

Instagram har kongehuset delt en række billeder fra besøget, og selvom der er mange kommentarer om, hvilken sej og god konge, som Frederik er, så er der også en række personer, der påpeger en uheldig beslutning.

– Fatter ikke at ingen har cykelhjelm på, lyder det fra en, mens en anden skriver.

– Jeg er vild med kongehuset men det havde været prikken over i’et med cykelhjelm.

– En super god konge. Derfor ville det være super med en cykelhjelm til at passe på det gode hoved, skriver en person i kommentarfeltet, som der kom et svar til:

– Præcis, havde været super godt eksempel for alle at de alle havde hjelm på her

– Husk cykelhjelmen, lyder opfordringen helt enkelt fra en i kommentarsporet.

– Dejligt at se vores konge i afslappet beklædning, helt nede på jorden og blandt helt almindelige mennesker. Vi har verdens bedste konge , men enig med I andre i at cykelhjelm manglede.

Hvad tænker du om, at kong Frederik ikke havde cykelhjelm på? Kom gerne med din mening i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE: