
Når publikum griner i teltet på Bakken, er det svært at forestille sig den alvor, der fylder Niels Ellegaards liv uden for scenen.
For selvom arbejdet med revyen har fyldt hans dage med humor og fællesskab, har der i årevis ligget en tung skygge over hans privatliv.
Niels Ellegaard er både kendt fra både film og tv-serier. Men især for sin mangeårige rolle som fast skuespiller hos Cirkusrevyen, hvor han har stået på scenen 14 gange.
I år er han ikke med på holdet. Men mens publikum klappede, grinede og jublede, når Ellegaard tidligere indtog scenen, har det hele tiden gemt sig en tung og trist virkelighed bag hans varme smil.
Niels Ellegaards hustru er nemlig syg, og det har hun været i mange år efterhånden. Hun har levet med sclerose i 18 år. Sygdommen har sidenhen langsomt, men sikkert, ændret hverdagen for dem begge.
Hans bedre halvdel måtte flytte på plejehjem
For omkring fem år siden blev det nødvendigt for hende at flytte på plejecenter, da hun fik behov for hjælp døgnet rundt.
På trods af sygdommen og afstanden mellem hjem og plejecenter, er kærligheden mellem Niels og hans hustru intakt.
Ja, måske stærkere end nogensinde.
I et interview med HER&NU, som mødte ham til opsætningen af Molières klassiske komedie ‘Den indbildt syge’ på Grønnegårds Teatret, fortæller han ifølge alt.dk følgende:
– Hun har det efter omstændighederne fint. Jeg besøger hende jo hver dag, og vi kan bare godt lide at være sammen, sagde han til premieren, hvor han var troppet op alene.
Lise Stegger var også skuespiller
Før sygdommen ramte, var Lise Stegger selv fuld af liv og kreativitet.
Hun voksede op i Hirtshals og begyndte at optræde med gadeteater side om side med Niels Ellegaard.
Teaterblodet løber i familien – hendes morfars fætter var den folkekære Karl Stegger.
Hun blev gift med Niels i 1990, og sammen har de holdt fast i kærligheden.
Den 63-årige skuespiller har da også tidligere udtalt, at han aldrig ville kunne finde på at forlade sig hustru på trods af hårde tider med sygdom og afstand.
Hvor er det bare rørende og sødt. Hjælp os gerne med at sende parret en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- Vera Gebuhrs hjerteskærende ønske inden hendes død
- Trist skæbne: Jens Okking følte sig svigtet af sit plejehjem