Sara Lygum reagerer på ‘Vi drukner i rod’-værtsskab

I går kom det frem, at Lene Beier har valgt at stoppe som vært på det populære program ‘Vi drukner i rod’. I stedet kommer Sara Lygum til at stå i spidsen for programmet. Nu sætter hun ord på den nye rolle.

I fire sæsoner har holdet bag ‘Vi drukner i rod’ rejst Danmark rundt for at hjælpe danskere med at få ryddet op i deres hjem. Der kan være mange årsager til, at rodet har overtaget hjemmet, men hver gang forsøger holdet bag at hjælpe med både det konkret rod, men kommer samtidigt med gode råd og idéer til, hvad de medvirkende kan gøre fremadrettet, så rodet ikke overtaget hjemmet igen.

Siden programmets start har Lene Beier stået i spidsen for det. Sidste år købte hun og familien et hotel i Østrig. Dengang lød det, at hun stadig ville rejse til Danmark og optage programmer. I efteråret rejste hun da også frem og tilbage mellem Danmark og Østrig for at optage ‘Vi drukner i rod’.

Men nu har hun valgt at stoppe på to af de populære programmer, som hun har stået i spidsen for i længere tid. Først valgte hun at stoppe på ‘Landmand søger kærlighed’ og i går kom beskeden så, at hun også stopper som vært på ‘Vi drukner i rod’. Afløseren er allerede fundet. Det bliver Sara Lygum, der bliver den nye vært. Hun er især kendt fra programmet ‘3 x Beliggenhed’. På instagram har hun nu selv sat ord på nyheden.

Så hurtigt kom hun med svaret

Selvom hun er kendt fra det populære boligprogram, hvor hun i en årrække har hjulpet danskere med at finde det rigtige hjem, så har hun de sidste par år også kunnet opleves i andre programmer. I 2023 medvirkede hun i ‘Nu det’ jul igen’ og året efter svingede hun danseskoene i ‘Vild med dans’.

Nu overtager hun ‘Vi drukner i rod’, og den skønne nyhed har hun selv delt på Instagram. Her sætter hun også nogle flere ord på glæden.

– Lene Beier har i flere sæsoner passet godt på programmet ‘Vi drukner i rod’, men nu skal hun passe på alperne og deres skønne hotel. Derfor er jeg så heldig at blive ny vært på programmet. Det tog mig ikke mange øjeblikke at svare ja, da jeg blev spurgt, siger hun og fortsætter:

– Jeg synes det er et vigtigt, givende og inspirerende program, med nogle vanvittigt modige medvirkende. De tør gå forrest og inspirere til mod og ærlighed, selv når det er mest sårbart. Jeg glæder mig helt vildt og lover at gøre mit allerbedste.

I kommentarfeltet kan man se, at der med bekymring bliver spurgt ind til, om Sara Lygum så stopper på ‘3 x Beliggenhed’. Det kan TV-værten dog blankt afvise.

– Ukrudt forgår ikke så let, skriver hun og slutter med en grineemoji.

Hvad tænker du om, at Sara Lygum skal være vært på ‘Vi drukner i rod’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: