Efter Melvin Kakooza stod frem: Her er moderens rørende hilsen

Efter komikeren Melvin Kakooza kom med et ærligt skriv om sit seneste hospitalsbesøg og livsangst, sender hans mor en besked, der rammer dybt.

Før vi kommer til den rørende besked, må vi en lille smut tilbage i tiden.

Den velkendte og hjertevarme skuespiller og komiker Melvin Kakooza blev i 2021 opereret for en hjernetumor, som heldigvis var godartet.

Det betød, at han måtte opgive flere af sine store drømme og karrieremuligheder. Det var nemlig meningen, at han dengang skulle stå i spidsen for det populære program ‘X-Factor’.

I stedet endte han med at bruge tiden på en hospitalsseng. Sidenhen har det ikke været nemt heller. Og han har på de sociale medier være meget åben omkring hele sit sygdomsforløb, og det lange genoptræningsforløb, som han måtte igennem.

Græd i bilen

I et nyt og ikke mindst meget ærligt opslag på Instagram åbner han nu igen op om de følelser og den frygt, der har fyldt ham, efter han har været til tjek på hospitalet.

– Jeg har lige været til tjek. Det er noget, jeg har gjort mange gange siden min operation i 2021. For et halvt år siden blev jeg scannet, og meldingen var, at de havde fundet noget, de ikke vidste, hvad var – og at det skulle scannes igen om et halvt år, skriver han.

Den usikkerhed har sat gang i gamle bekymringer, og da han forlod hospitalet, kunne han mærke, at det hele brast.

– Så her sidder jeg. I bilen. Og græder. Ikke fordi jeg tror, jeg skal dø. Men fordi frygten for det – frygten for ikke at vide hvornår – er kommet tættere på.

Han beskriver, hvordan det psykiske efterspil af sygdommen er noget, vi bør tale mere åbent om.

– Det handler ikke kun om at blive rask, men om hvordan man lever med usikkerheden bagefter.

Det har fået gang i kommentarsporet, hvor flere kendte ansigter har sendt ham støttende og søde beskeder, men det er især én besked, der skiller sig ud.

Morens besked rører dybt

Midt i det hele har én kommentar fået særligt meget opmærksomhed.

Hans mor, Carolyne Kaddu Rasmussen, har skrevet et svar, der viser den kærlighed og støtte, som kun en mor kan give:

– Min elskede skat. Tak fordi du deler så ærligt og modigt. Jeg læser dine ord med tårer i øjnene og et hjerte fuld af så meget kærlighed og stolthed.

Hun fortsætter:

– Du er ikke alene. Ikke i frygten. Ikke i vreden. Ikke i tvivlen. Vi ser dig og vi hører dig. Uanset hvor mørke tankerne kan føles, så vil din familie altid være der for dig. Gud er med dig, også når det hele føles tungt. Jeg bærer dig i mine bønner og i mit moderhjerte. Altid.

Det er tydeligt at se og fornemme, at Melvin har et godt og tæt forhold til sin mor.

Tæt forhold til sin mor

Carolyne Kaddu Rasmussen er, ligesom sin søn, heller ikke noget ubeskrevet blad i offentligheden.

Hun har tidligere optrådt på tv sammen med sin søn i flere sammenhænge – blandt andet i den humoristiske serie ‘Sunday’ på Xee og i programserien ‘Helt sort’ på TV 2, hvor hun medvirkede sammen med Melvin.

Og de to har delt masser af grin og smil både på og udenfor skærmen.

Det er også tydeligt, at Melvin tager det gode humør med sig også i de svære tider.

For Melvin afslutter sit opslag med at minde os om noget vigtigt. Nemlig at det ikke altid handler om at komme videre, men om at finde måder at leve med det svære.

Han viser også, hvordan han i mødet med et andet menneske udenfor hospitalet, fandt et øjeblik af fælles forståelse:

– Ved siden af mig i bilen sad en anden mand. Vi kiggede på hinanden. Smilte. Og så kørte vi hver vores vej.

Hvor er det bare stærkt og rørende, at han står frem med så sårbart et emne. Lad os alle sende ham en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...