Jørgen de Mylius sætter ord på særligt møde med Tom Jones

Radiovært Jørgen de Mylius har mødt Tom Jones et par gange i sit liv. Nu deler han ord om den store stjerner forud for hans koncert i Tivoli lørdag.

Sommeren er over os, og det betyder også, at der afholdes flere spændende koncerter i det ganske land. Lige om hjørnet venter der en særlig en af slagsen i Tivoli i aften.

Det er nemlig ingen ringere end den 85-årige verdensstjerne Tom Jones, der spiller i forbindelse med LørdagsHits på Plænen i Tivoli. Det vil uden tvivl trække en del publikummer til.

En særlig dansker, der har mødt Tom Jones af et par omgange gennem hans karriere, er den 79-årige radiovært Jørgen de Mylius. Han har altid været stor fan af waliseren.

– Han har jo lige fejret sin 85-års fødselsdag, og han er still going strong. Han har en fuldstændig fantastisk stemme, som er en gave, han har fået med fra fødslen, og han benytter den virkelig, siger radioværten til Newsner Danmark.

Jørgen de Mylius fik ord

Tom Jones blev opdaget tilbage i 1965, hvor han sang lokalt og blev senere kendt for en af hans største hits nemlig ‘It’s not unsual’.

Faktisk har Jørgen de Mylius selv et minde fra sidste gang, han lavede et interview med stjernen. Det var en hyggelig session i 1960’erne, de to havde.

– Dengang var han lige slået igennem, og han kunne slet ikke forholde sig til alle de lyshårede kvinder, der var efter ham her i Danmark. Jeg havde en meget tung båndoptager med for at interviewe, og han sagde da også nogle ord, fortæller Jørgen de Mylius.

Interviewet var hyggeligt

Da radioværten senere mødte Tom Jones for anden gang var det i 1980’erne. Her var han blevet en mere rolig type og havde købt hus i USA.

Dette interview blev optaget på et hotel ved Vesterport, der i dag kan ses på Gensyn på DR. Her fortalte Tom Jones om sit liv og karriere til Jørgen de Mylius.

– Han fortalte også om at møde Elvis Presley. Det var hyggeligt, og vi fik te og kaffe og lavede interviewet i en lukket foyer. Det var fuldstændigt anderledes, og det var tydeligt, at Tom Jones ikke var 18 år mere, siger Jørgen de Mylius.

Jørgen de Mylius mødte Tom Jones igen tilbage i 1980'erne.
Foto: Privat

Vi ser så meget frem til koncerten med Tom Jones i Tivoli – vi er sikker på, han vil tage publikum med storm!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...