
Angel Strawbridge blev sammen med sin mand kendt i store dele af verden, da de medvirkede i programmet ‘Han, hun og drømmeslottet’. Nu har hun kastet sig ud i et nyt stort projekt.
I det populære program ‘Han, hun og drømmeslottet‘ kunne seerne følge med i, hvordan parret Dick og Angel valgte at forvandle det franske slot Château de la Motte-Husson fra en ruin til et sted, der igen levede op til fortidens glans.
Det kostede blod, sved og tårer, men gennem årene har parret fået forvandlet stedet både indvendigt og udvendigt.
Det er blevet et yndet sted at holde bryllupper og andre store fester. Med et århundrede år gammelt slot er der altid noget at lave, men de helt store renovationer er parret og resten af familien nu ovre. Derfor er der pludselig også tid til at kaste sig over andre projekter, og det har Angel gjort.
Løfter sløret
Lige nu er familien i Australien, hvor de er på deres store ‘Forever Home’-turne. Men derfor kan Angel stadig løfte sløret for en stor nyhed. Hun har nemlig lavet en kollektion af kimonoer. Det fortæller hun på Instagram.
– Den har været længe undervejs og et år under udvikling for at samle alt det, jeg elsker ved mine yndlingskimonoer … stoffet, pasformen, flowet, kraven, ærmerne – hvem vidste, hvor vigtige og forbundne alle disse detaljer var, skriver hun begejstret,.
Ifølge Angel er der en mening bag alle de nye designs.
– Hver kimono fortæller en historie, fra romantikken i den vilde blomstereng til vores lokale hejre….de flyder, er lette og bevæger sig med dig, hvilket giver både elegance og praktisk anvendelighed!
I opslaget viser hun nogle af de nye kimonoer frem.
Nu hjælpes vi ad med at ønske familien fra ‘Han, hun og drømmeslottet’ alt det bedste fremover.