Morten Kjeldgaard har stort ønske for døtrene

Sidste år gik en stor drøm i opfyldelse for ægteparret Morten Kjeldgaard og Frederik Haun. Det skete, da deres to små døtre kom til verden. Nu taler danseren højt om et stort ønske, han har for dem.

For to år siden blev Morten Kjeldgaard og Frederik Haun gift på det smukke gods Sonnerupgaard Gods, og sidste år kunne de lykkeligt fortælle, at deres familie stod overfor en forøgelse. Morten Kjeldgaard valgte derfor, at han ikke ville stille op til ‘Vild med dans’, men selvom danseren ikke var med, så fik fødslen et lille præg af det program, der har gjort ham til et kendt navn. Døtrene Nora og Emma kom nemlig til verden under ‘Vild med dans’.

Nu har de to små piger rundet de første ni måneder ude i den store verden. Selvom det meste af tiden er gået i hjemmet sammen med deres forældre, så har de også allerede to gange oplevet at rejse. De har været i henholdsvis Thailand og Spanien med deres forældre.

I et opslag på Instagram kommer Morten Kjeldgaard nu med et stort ønske for sine piger.

“Det handler om nærvær”

Familien er netop kommet hjem fra Spanien, hvor de har været en uge afsted med et vennepar. I opslaget har han delt nogle dejlige billeder fra turen.

– Jeg vil gerne give mine piger hele verden – og det tror jeg, de fleste forældre kan relatere til. For mig handler det ikke om dyre gaver eller luksusrejser. Det handler om nærvær, oplevelser og minder, vi skaber sammen, skriver Morten Kjeldgaard i opslaget og fortsætter:

– Når vi rejser som familie, mærker jeg for alvor den kvalitetstid, vi får sammen. Vi hygger, griner, bader, danser og leger. Jeg ser, hvordan pigerne vokser med hver oplevelse, og jeg mærker selv, hvor meget det giver os som familie.

Han fortæller i opslaget, at det ikke altid er nemt at balancere arbejds- og familieliv, men at han har skabt en hverdag, hvor der er plads til begge dele.

– For mig betyder det at “give dem hele verden”, at jeg viser dem, at livet er fyldt med muligheder. At det ikke handler om at eje mest – men om at opleve mest. Sammen, skriver danseren.

Sikke et smukt ønske for sine børn. Nu hjælpes vi ad med at ønske Morten og familien alt det bedste fremover.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...