Phil Collins indlagt: Nu sætter talsmand ord på hospice-rygter

En talsperson for Phil Collins har kommenteret på rygterne om, at musikeren skulle være indlagt på hospice.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Phil Collins længe har kæmpet med sit helbred.

Tilbage i 2022 trak legenden sig fra at optræde, og han har efterfølgende udtalt, at han er meget syg.

– Jeg bliver ved med at tænke, at jeg burde gå ned i studiet og se, hvad der sker… Men jeg er ikke sulten efter det længere. Sagen er, at jeg har været syg, jeg mener meget syg…

Udover at have type 2 diabetes, så har musikeren også været nødsaget til at blive opereret i ryggen.

Kendt som en magiker med et trommesæt, så var det netop også kærligheden til instrumentet, der har sat ham i situationen.

Tilbage i 2009 udtalte han således til Daily Mail, at de mange år på trommerne har resulteret i, at hans rygmarv er blevet smadret.

Ligeledes har han også så store smerter i fingrene, at han ikke længere kan holde trommestikkerne, medmindre de er tapet fast.

I denne måned kom 76-årige Collins på hospitalet, og det fik en masse folk til at frygte, at han skulle indlægges på hospice.

Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Flere store personligheder er gået bort i juli

– Kære 2025, vil du ikke venligst lade Phil Collins være, skriver en person.

– Er Phil Collins på hospice? Gud, hjælp mig, skriver en anden.

Der er flere store personligheder, der er gået bort her i juli måned, hvilket folk også henviser til.

– Jeg er færdig med denne planet, hvis Phil Collins er den næste.

– For helvede, ikke også Phil Collins, skriver personerne.

Det er ikke mange dage siden, at den triste nyhed kom, at rock-legenden Ozzy Osbourne var gået bort. Han var 76 år og led af Parkinsons.

Blot to dage senere kom så nyheden om, at Hulk Hogan, der for mange var kendt som den største wrestlingstjerne nogensinde, også var gået bort. Han blev 71.

Heldigvis for de mange fans af Collins, så er der dog ikke hold i rygterne om, at han skulle være indlagt på hospice.

Det udtaler en talsmand for musikeren til mediet.

Ifølge talsmanden skulle han være “langt fra at være døende”, men i stedet været indlagt grundet en operation i knæet.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...