
Melania Trump har næsten været forsvundet fra offentligheden, siden Donald Trump blev udnævnt som præsident igen i starten af året.
Det er ikke meget, vi har set til den 55-årige præsidentfrue Melania Trump, siden hendes mand for anden gang trådte ind som præsident i USA i starten af året.
Hun har vist sig i forbindelse med nationaldagen, i påsken og så, da pave Frans blev begravet i slutningen af april.
Samtidig fortsætter hendes mand arbejdet som præsident med kampagnetaler og udenlandsrejser uden, at præsidentfruen er ved hans side.
Forfatter udtaler sig
Det har virkelig sat rygterne i gang om deres ægteskab ikke blot på de sociale medier, for nu kommenterer den omstridte forfatter Michael Wolff, der er kendt for at have et anstrengt forhold til Donald Trump, også på situationen.
Han har tidligere skrevet en biografi om Donald Trump og også været tæt på hans inderkreds i perioder. Nu har han givet et interview til podcasten The Daily Beast ud fra, hvad hans kilder fortæller ham.
– De lever separate liv. De er separeret. De snakker heller ikke med hinanden, som ægtefolk gør, lyder det.
Præsidentfruen udtalte sig
Siden Donald Trump blev indsat som præsident for anden gang den 20. januar, har Melania Trump kun opholdt sig i Det Hvide Hus i under 14 dage, ifølge New York Times.
Nogle kalder dette estimat for “generøst” – hvorom alting er, så betyder det, at landets førstedame i praksis befinder sig væk fra embedsboligen og sin mand, hvilket Melania Trump også tidligere har sat ord på.
– Jeg vil være i Det Hvide Hus, når der er brug for det. Og i New York og i Palm Beach, når der er brug for det, lød det.
Præsidentfruen er fraværende
Nødvendigheden af, at Melania Trump er tilstede er tilsyneladende så lille, at selv, da Donald Trump ankom til Skotland forleden i selskab med andre familiemedlemmer, var præsidentfruen fraværende.
Siden påsken har Donald Trump og hans hustru kun optrådt sammen én gang offentligt, da der blev afholdt FIFA Club World Cup-finale den 13. juli.
Derudover har Melania Trump deltaget i en ceremoni med børn og desuden kortvarigt besøgt Texas i forbindelse med naturkatastrofen.
Ingen har kommenteret
Da pave Frans blev begravet i maj, var Melania Trump tilstede, men da hun kunne fejre fødselsdag dagen efter, satte de sig på hver deres fly.
Hverken Melania Trump, Donald Trump eller Det Hvide Hus har kommenteret offentligt på rygterne om en mulig skilsmisse.
Vi håber på det bedste for begge parter!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!