DR får voldsom kritik før ‘Gift ved første blik’-premiere

Der er ikke længe til den store premiere på ‘Gift ved første blik’, men programmet – og særligt DR – får allerede nu uheldig omtale fra egne rækker.

Det var en glædelig nyhed, som kom i starten af ugen fra DR selv.

Et af landets mest sete dating-programmer, ‘Gift ved første blik’, vender nemlig snart tilbage.

Det sker d. 21. august, hvor sæson 11 af det populære program står til at få premiere.

I den forbindelse har DR selvfølgelig præsenteret de 10 håbefulde deltagere, men allerede nu har én af dem løbet med en del opmærksomhed.

Der er tale om den 41-årige Lasse fra Virum, og det er altså hans arbejde, der nu har fået folk til at reagere.

Artiklen fortsætter under billedet…

Gift ved første blik Lasse
Foto: Peter Refsgaard/Snowman Productions

Manden er genial

Lasse bliver af DR præsenteret som specialkonsulent hos politiet, men sideløbende gør han sig også som lokalpolitiker for de Konservative.

Og det er altså sidstnævnte titel, der nu giver problemer.

Senere i år er der nemlig kommunevalg, og spørgsmålet er, hvordan det kommer til at gavne Lasse?

Det taler radioværterne om i DR’s eget program ‘Go’Morgen P3’.

Indledningsvis kalder de ham i hvert fald genial.

– Det er nemlig stinkende godt tænkt, for hvad er det nu, der sker til efteråret? Nåh ja, Der er kommunalvalg. Det er i november. Hvornår starter det her program? Det starter 21. august. Så kører det i otte uger frem.

– Det vil sige, at den her mand, hvis han gør en god figur i det her program, så kan han simpelthen lave så absurd god reklame for sig selv lige op til kommunalvalget.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Hvor Lasse modtager stor ros, så er det i stedet kritik, som DR selv får.

– Jeg fatter ikke, at man må. Altså jeg kan ikke forstå, at DR – hvor vi jo er så bange for at gøre ting forkert – har ladet den her køre igennem. Det har man så gjort. Jeg sætter mig ikke op på nogen høj hest, jeg anerkender bare PR-arbejdet hos de konservative politikere i Lyngby-Taarbæk kommune.

Se og Hør har været i kontakt med DR, som forsikrer, at alle retningslinjer er overholdt.

Ifølge dem har Lasse selv givet udtryk for, at han ønskede at holde det adskilt, ligesom der også er tre uger til valgkampen, efter programmets sidste afsnit er blevet sendt.

Adspurgt om det ikke er malplaceret, lyder svaret fra DR.

– Jeg har svært ved at se, hvad man som seer skulle føle var malplaceret. Det ville jeg kunne forstå, hvis vi følger Lasse i valgkampen eller til politiske møder eller lagde platform til en masse politiske budskaber, men det har vi været meget opmærksomme på ikke at gøre. I øvrigt viser vi aldrig, hvor de medvirkende arbejder.

Se og Hør har ligeledes talt med Lasse selv, der garanterer, at han kun er med for at finde kærligheden, og at han vil være ærgerlig over, hvis folk tror, at han kun er med for at promovere sig selv.

Hvad tænker du. Er det i orden, at DR bruger en politisk person så tæt på et valg? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...