Rørende detalje: Lillebrors hyldest til Peter Lund Madsen

Der var flere lag i Anders Lund Madsens hyldest til storebror Peter Lund Madsen.

Det er stadig yderst trist at tænke på.

Søndag gik hjernelægen, radioværten og forfatteren Peter Lund Madsen bort. Det skete i forbindelse med en cykeltur, hvor han skulle have fået et ildebefindende.

Ifølge politiets rapport blev han fundet af et vidne, der efterfølgende tilkaldte hjælp og forsøgte at redde ham.

Ligeledes skulle et ægtepar også have forsøgt at komme til undsætning.

65-årige Peter blev herefter transporteret til Rigshospitalet, hvor han blev erklæret død ved ankomsten.

Siden da er det væltet ind med hyldester til den respekterede hjernelæge fra hele landet.

Eksempelvis var det rosende ord, som tv-lægen Peter Qvortrup Geisling sendte Peter Lund Madsens vej.

– Han var enormt dygtig, enormt begavet, enormt vidende, enormt respekteret, og så havde han den helt særlige Lund-Madsenske humor med. Det var det tryllestøv, han dryssede ud over sine historier.

En person, som mange sender kondolencer til i disse dage, er selvfølgelig Peters lillebror, Anders Lund Madsen.

De to brødre var meget tætte, og Anders valgte også hurtigt at hylde sin afdøde storebror.

Det gjorde han i et Instagram-opslag, hvor han delte et billede af de to sammen.

Selvom der ikke var en tilhørende tekst, så gemte opslaget alligevel på en ekstra rørende detalje, som de fleste måske overså.

Billedet var nemlig akkompagneret af sangen ‘Stille i verden’, der bliver sunget af Kim Larsen & Kjukken.

En helt særlig sang

Sangen i sig selv er yderst rørende og italesætter nogle af de tanker, folk kan gå rundt med, når det kommer til både livet og døden.

– Der bliver stille i verden, når vi er væk.

– Ingen ved hvorfor vi skal afsted, lyder således nogle af linjerne fra sangen.

Og det er faktisk Anders Lund Madsen og Peter Lund Madsen, der har skrevet sangen.

Det gjorde de i forbindelse med deres show ‘Mr. Nice Guy’, hvor Trine Dyrholm havde hovedrollen.

Dengang hed sangen blot ‘Stille’.

Kim Larsen lavede efterfølgende versionen ‘Stille i verden’, som blev udgivet på hans album ‘Gammel hankat’ fra 2006.

Du kan høre Kim Larsens version herunder.

LÆS MERE: