
Et nyt opslag på de sociale medier fra Mette Frederiksen har fået Inger Støjberg til tasterne.
–Når danskerne går ned i supermarkedet, kan det føles som om, pengene hurtigt slipper op.
Sådan indledte statsminister Mette Frederiksen et opslag på Facebook, hvor hun peger på stigende priser på dagligvarer som smør, kaffe og kød. Hun lover samtidig politisk handling.
Det er en besked, som man ville tro ville falde i god jord hos mange, der nu er trætte af inflationen, men opslaget har fået præcis modsatte effekt.
For den har sat sindene i kog hos Danmarksdemokraternes leder Inger Støjberg, der hurtigt tog til tasterne.
Mette Frederiksen: Fødevarepriser er en udfordring
I sit opslag beskriver Mette Frederiksen, hvordan prisstigningerne rammer mange familier i hverdagen.
– Priserne i supermarkedet kan hurtigt tage pusten fra en, når man står foran køledisken. En pakke smør kan ofte koste mere end 30 kroner. Prisen på chokolade, kaffe og oksekød er steget – endog meget, skriver hun.
Hun fremhæver, at regeringen allerede har taget skridt for at afbøde konsekvenserne af inflationen, blandt andet med inflationshjælp og lønløft.
Men hun erkender samtidig, at fødevarepriserne fortsat er en stor udfordring.
Inger Støjberg: I skaber selv problemerne
Ordene har fået Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg til at reagere.
I en kommentar til statsministerens opslag, der har fået tæt på 9000 likes, retter hun en hård kritik.
– Hej Mette. Du lovede danskerne, at kødsovsen ikke måtte blive dyrere. Se, hvad der er sket. Stop nu al den snak. I laver ikke andet end at snakke om problemerne, men det er faktisk jer, der skaber dem, skriver Støjberg.
Hun langer især ud efter regeringens afgifter på landbruget, fiskeriet og transporten.
– I pålægger landbruget en co2-afgift, det samme gør I på fiskeriet. Og for at det ikke skulle være nok, så lægger I også lige en afgift på dem, som transporterer vores fødevarer. Selvfølgelig bliver fødevarerne dyrere, og det har du besluttet med åbne øjne. Stå dog ved dine beslutninger.
Mens statsministeren peger på internationale forhold og globale markeder som en del af forklaringen på de stigende priser, mener Støjberg altså, at ansvaret i høj grad ligger hos regeringen selv.
Du kan se det fulde opslag herunder:
Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- Mette Frederiksen får sit ønske opfyldt: Se hendes sjove reaktion
- Mette Frederiksen erkender stor konsekvens for børnene