
Rosita Jørgensen har kun ét krav til den kommende køber af Johnny Madsens villa.
Det er snart et år siden, at Johnny Madsen gik bort. Det skete i begyndelsen af november 2024.
Tilbage på Fanø står hans berømte villa, som kæresten Rosita Jørgensen fik lov til at arve.
Nu ønsker hun at sælge huset, men hun har dog et helt særligt krav til den kommende køber.
Det skriver Nyheder.dk, der har talt med hende.
En musikalsk stjerne på himlen
Danmark blev en talentfuld stjerne fattigere i november sidste år, men en stjerne rigere på nattehimlen.
Her gik musikeren Johnny Madsen bort efter flere måneder med sygdom. Det var Johnnys søn, Rasmus Madsen, der kunne dele den forfærdelige nyhed.
Johnny blev 73 år, og efter eget ønske sov han ind i hjemmet på Fanø.
Hjemmet, der også indeholdt hans atelier, hvor han skabte sine populære malerier, når han ikke spillede musik.
Villaen på 354 kvadratmeter arvede Rosita Jørgensen, der dannede par med Johnny i 11 år, men hun har ikke et ønske om at beholde den.
Det fortæller hun til Nyheder.dk, der har talt med hende.
Ifølge Rosita er huset blot en død ting, og nu da Johnny ikke længere er der, er der tomt i huset, fortæller hun.
Hertil er det også alt for stort til kun hende.
Derfor ønsker hun nu at sælge det, og der skulle allerede være interesse omkring det.
Skal holde sig væk
Til mediet fortæller hun, at der går rygter om, at nogen overvejer at lave det om til et Johnny Madsen-museum.
Selv har hun dog et særligt krav til den kommende køber.
– Der vil blive tinglyst en klausul om, at folkene bag tv-serien ‘Ja for Fanø’ aldrig må sætte deres ben i huset. Det gælder også den kvinde, som bor på Fanø, og som kom alt for meget i vores hjem. Denne klausul vil gælde, så længe jeg ejer nabogrunden. Jeg har ikke lyst til at se de folk gå ind og ud af Johnnys og mit hjem.
Rosita fortæller, at hun aldrig har brudt sig om programmet, fordi hun har set, hvad det gjorde ved Johnny.
Ifølge hende latterliggjorde det ham, og var derfor med til at ødelægge ham.
Til mediet fortæller hun, at Johnny slet ikke havde lyst til at lave udsendelserne, men at der var andre, der fik ham til at medvirke.
Hvad tænker du om Rositas krav? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
LÆS MERE:
- Her er de særlige ord på Johnny Madsens gravsten
- Danser med Drenge hylder afdøde kammerater på nyt album