Derfor skal Donald Trumps “store mur” males

Donald Trump har beordret, at grænsemuren mellem USA og Mexico skal males sort.

Det var til en enorm klapsalve, at Donald Trump for mange år siden foreslog, at man byggede en enorm grænsemur.

Muren skulle stå på grænsen mellem USA og Mexico og gøre det sværere for ulovlige invandrere at komme ind i USA.

Intentionen blev først nævnt i 2014, og allerede året efter lød meldingen fra Trump, at han ville få Mexico til at betale for konstruktionen.

– Jeg vil bygge en stor, stor mur ved vores sydlige grænse, og jeg vil få Mexico til at betale for den mur… “Husk mine ord.”

“Big beautiful wall”

Trump omtalte den selv som en “big beautiful wall”, og med tiden har den fået navnene “Trumps mur” og “Trump-muren”.

Den blev ligeledes et gennemgående tema i hans første valgkamp, og et officielt slogan lød da også på “Build that wall”.

I forbindelse med sin anden valgkampagne tyede Trump atter til muren med sloganet “Finish the wall”, da han gav udtryk for, at han havde til hensigt at færdiggøre den.

Det sidste nye fra den enorme mur er, at den skal males.

Det fortalte Kristi Noem, der er minister for Indenlandsk sikkerhed, på et pressemøde foran muren i denne uge, skriver Daily Mail.

Skal være for varm

Ifølge hende er det et ønske, der skulle komme direkte fra præsidenten selv, og man er ikke bleg for at fortælle, hvorfor den skal males sort.

Det skal gøre det sværere for emigranterne at komme ind i landet, fordi muren bliver for varm at klatre over.

– I de varme temperaturer hernede bliver noget, der er malet sort, endnu varmere.

Det er dog ikke kun en klat maling, som muren får.

– Der vil blive tilføjet mere med hensyn til teknologi, kameraer, sensorer.

Udover at gøre muren varm, så skal malingen også beskytte muren mod rust.

Kommer med stor påstand

Man malede også noget af muren under Trumps første periode i Det Hvide Hus, men måtte droppe det for at prioritere konstruktionen af selve muren i stedet.

Men Trumps nye lovforslag “big beautiful bill” har sørget for, at hele 46.5 milliarder dollars kan bruges på at bygge muren færdig.

– Vi fik tildelt utroligt mange ressourcer i “the big beautiful bill”, fordi det vil give os mulighed for at fortsætte byggeriet, fortalte Noem.

– Byggeriet foregår i øjeblikket med en hastighed på lidt under 800 meter om dagen. Og grænsemuren vil se meget forskellig ud afhængigt af topografien og geografi der, hvor den bygges.

Hertil fejrede Noem også, at man nu havde bygget “den sikreste grænse, vi nogensinde har haft i denne nations historie.”

Trump-administrationen påstår endda, at der var ingen illegale indvandrere, der kom ind i maj, juni og juli, hvilket Trump har fejret på sit sociale medie Truth Social.

– TILLYKKE TEXAS! Juli-grænse statistikkerne er klar, og endnu en gang er det de LAVESTE TAL, DER NOGENSINDE ER REGISTRERET I USA’S HISTORIE.

– Den amerikanske grænsepatrulje rapporterede, at der ikke var nogen frigivelser af ulovlige indvandrere til landet. Grænsen til Texas er sikker, og hele verden ved det.

Hvad tænker du? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...