
Komikeren Linda P sætter punktum som kreativ chef for Tivolirevyen efter næste års udgave.
Det afslører hun i et opslag på Instagram, hvor hun skriver, at 2025 bliver hendes sidste sæson.
Linda P understreger dog samtidig, at tiden i Tivoli har været en stor oplevelse:
– Det har været en fornøjelse at agere kreativ chef for Tivolirevyen 2025.
Alligevel stopper hun nu samarbejdet.
Hun forklarer, at Tivoli og hun har forskellige holdninger til, hvordan opgaven fremover bør løses.
– Da jeg ikke ønsker at gå på kompromis med mine visioner for revyen, har jeg truffet beslutningen om at sige pænt nej tak til endnu et år i Tivolirevyen 2026, skriver hun.
Høje ambitioner fra starten
Ved premieren i juni mødte Newnser Linda P, som fortalte, at gæsterne havde meget at glæde sig til.
Hun sagde dengang, at revyen ville blive noget publikum ikke havde set før, og at hun havde forsøgt at skabe en inkluderende forestilling.
– Jeg har lagt det lidt på hylden at skulle opfinde alt for mange dybe tallerkener. Det kunne være sjovt at lave det sjoveste ever, så det har jeg gået efter, forklarede hun.
Linda P overtog posten som kreativ chef efter Lisbet Dahl, der måtte trække sig på grund af sygdom.
Det var en dramatisk begyndelse på sæsonen, som også trak overskrifter, da Søs Egelind senere meldte trak sig ud.
Og det virker nu til, at dramaet og uenigheder fortsætter.
Blev kendt som standup-komiker
Trods beslutningen om at stoppe sender Linda P en varm afsked til sine nu tidligere kollegaere:
– Jeg ønsker revyholdet held og lykke fremadrettet.
Linda P blev et kendt ansigt som komiker, hvor hun slog sit navn fast med en række one-woman-shows. Men udover at hun kan få folk til at grine, kan hun også skrive skuespiller og manuskriptforfatter på sit CV.
Hun har medvirket i både film og tv og er flere gange gået sammen med kollegaen Christina Sederqvist blandt andet som den populære duo Winnie og Karina.
Titlen som kreativ chef siger hun nu farvel til, og med hendes exit, står Tivolirevyen endnu en gang foran en ny start, og spørgsmålet er så, hvem der nu skal føre traditionen videre.
Du kan se det fulde opslag her.
Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- Linda P: Sådan har det været at tage over for Lisbet Dahl
- Nu reagerer kollegaerne på Søs Egelinds exit fra Tivolirevyen