‘Landmand søger kærlighed’-Lars P bliver kaldt ‘kedelig’

Det populære datingprogram ’Landmand søger kærlighed’ har endnu en gang sat følelserne i kog hos seerne, og denne gang er det Lars P, der må lægge øre til kritik.

Der er da nok heller ikke noget at sige til, at seerne har en mening om deltagerne.

For dem er der en del af. For ser man på de seneste seertal, så står ’Landmand søger kærlighed’ i toppen med over 600.000 seere.

Og når der skal deles holdninger, holder seerne bestemt ikke tilbage.

Mange har kommenteret, at de mener årets landmænd er kedelige, men en af dem, der har vakt særlig opsigt er 62-årig Lars P.

Anette trak sig fra programmet

Det hele startede med, at Lars P havde fire kvinder på gården, men Anette valgte selv at sige farvel, inden besøget for alvor gik i gang.

– Jeg valgte egentlig at trække mig, fordi jeg ikke følte, at mavefornemmelsen var der. Det var en anderledes situation at være mange piger om at date en. Vi havde været ude på en cykeltur, og der synes jeg, det var svært at nå Lars og lære ham at kende. Det er selvfølgelig også svært for ham at skulle fordele opmærksomheden, siger hun til Newsner.

Hun fortæller samtidig, at en trist helhedsbesked samme morgen satte hende ud af kurs.

Selvom hun i første omgang var afklaret, indrømmer hun i dag, at hun måske fortryder beslutningen:

Hun synes nemlig, at Lars er en sød mand og har tænkt, at det måske var dumt ikke at give opholdet på gården en chance.

Men Anettes exit, og de seneste afsnit, har sat debatten igang blandt seerne.

Seerne langer ud

Flere på de sociale medier har efterfølgende kritiseret Lars for at virke kedelig.

– Han er godt nok blandt de mest kedelige mænd der findes, han skal bestemt være glad, hvis han nogensinde finder en kæreste i sit liv åh Gud, skriver en bruger i Newsners kommentarfelt.

En anden tilføjer, at Lars skal til at vise mere interesse, mens en tredje forsvarer ham og peger på, at tv-klipningen kan få ham til at virke anderledes end i virkeligheden.

I et opslag hos Newsner hvor seerne kunne give deres mening om det seneste afsnit af programmet skriver folk også kommentarer i samme spor.

–Sofie er en god vært men noget kedelige landmænd. De kedeligste der har været med!, skriver en seer.

Lars P svarer på kritikken

Selv forholder Lars sig roligt til de mange kommentarer.

– Jeg læser ikke de der kommentarer der. Hvad folk de tænker og gør, det kan jeg ikke lave om på alligevel. Jeg kan forsvare mig med dem, jeg møder fysisk. Men jeg kan ikke gøre det med dem, der er online. Det gør jeg mig ikke i, siger han til Newsner.

Han forklarer, at han var klar over, at hans personlighed kunne skabe debat, og at det også var en af grundene til, at han blev udvalgt til programmet.

– Det kan godt være, jeg virker kedelig. Det er folk, der ikke kender mig, som måske synes det.  Det er klippet sammen, så der er lidt drama, det skal jo ikke køre i en retning. Jeg er jo også en genert person, indtil jeg føler mig tryg, forklarer Lars.

Men selvom han selv siger, han er genert, er han ikke bleg for at åbne sit hjem for dialog.

For til dem, der ikke bryder sig om ham, har han et enkelt budskab:

– Kom og besøg mig og få en kop kaffe, så kan vi få en snak om tingene, siger han med et grin.

Hvad tænker du om programmet? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE: