
Frisør Dennis Knudsen fik frataget kørekortet igen sidste sommer, og nu kæmper han med at generhverve det.
Den 62-årige frisør Dennis Knudsen har bestemt ikke været heldig, når det gælder at sidde bag et rat, for først fik en episode med Molslinjen alvorlige konsekvenser for ham i 2023.
I den forbindelse fra han frakendt kørekortet, og hans mulighed for at generhverve det efter fadæsen blev yderligere sat på hold sidste sommer på grund af en gammel forseelse.
Nu kæmper frisøren så med at generhverve kørekortet, men der er særlig en del af processen, der volder ham store problemer.
– Jeg håber, jeg kan have det inden for en måned. Det teorilort er virkelig hårdt. Det er ikke for ældre mennesker som mig, der ikke har været på skolebænken i mange år, siger han til Her & Nu.
Campingferie måtte droppes
Selv om prøverne endnu ikke er bestået, så er Dennis Knudsen begyndt at kigge på ny bil, og han ved, at den skal være endnu større end hans Audi Q7, men han leder stadig efter den rette.
Dennis Knudsen har tidligere fortalt, at han glæder sig til at få kørekortet igen, for det kan godt være lidt af en udfordring at undvære det, og det forhindrede også familien i at komme på campingferie i år.
Frisøren, der er far til tre, skulle nemlig finde en, der kunne køre campingvognen frem og tilbage, efter han mistede både bil og kørekort i 2023.
Familien skal til USA
Her gik Dennis fuldstændigt bersærk, da han blev nægtet at køre ombord på en af Molslinjens færger. Her modtog han 40 dages betinget fængsel for forsætlig fareforvoldelse samt vanvidskørsel.
Desuden blev frisøren frakendt kørekortet og fik konfiskeret sin bil, men nu kan familien dog se frem til en anden spændende rejse.
Til oktober rejser de nemlig til USA, hvor børnene skal møde deres biologiske mor og deres halvsøster.
– I oktober tager vi til USA, hvor vi skal på krydstogt, og så skal vi besøge børnenes biologiske mor. Hun har en mand, og de har lige fået en datter, som er børnenes halvsøster. Det bliver rigtigt dejligt, siger han til Her & Nu.
Sommerhus blev solgt
Senere på året tager familien til den thailandske ø Koh Samui, hvor Dennis Knudsen har bygget et hus. Her vil familien opholde sig fra slutningen af december til midten af februar.
Tilbage i juni solgte frisøren sit sommerhus i Odsherred for 1.550.000 kroner mere, end han købte det for.
Vi krydser fingre for, at Dennis Knudsen snart får kørekortet i hus!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!