
Torsdag lod Alexandra en stor nyhed komme ud, hun er nu kommet på Instagram. Allerede i sit første opslag gav hun et indblik i familiens tætte forhold.
Grevinde Alexandra overraskede mange torsdag, da hun offentliggjorde, at hun var kommet på Instagram. I skrivende stund har hun lidt under 1900 følgere, og blandt hendes følgere finder man selvfølgelig sønnen Nikolai samt svigerdatteren Benedikte.
At komme på Instagram er en helt ny verden for hende, og derfor har hun fået hjælp af en, der i den grad har styr på, hvordan det sociale medie. Hendes søn er kommet hende til undsætning. Der er over 180.000 personer, der følger med i hans liv, og han kommer løbende med opdateringer på, hvad der sker. Hvad end han har booket en ny kampagne for et stort modehus eller han er på ferie et lækkert sted, så giver han sine følgere en indsigt i hans liv.
Men da han skulle hjælpe sin mor i gang med Instagram, havde han planlagt en overraskelse ud over det sædvanlige.
Overraskede Alexandra
At skulle lave en profil på et socialt medie kan virke overvældende, hvis man ikke har prøvet det før. Rundt om i landet er der sikkert mange børn, der kan genkende, hvordan de har prøvet at sidde og hjælpe sine forældre med at komme på Facebook eller Instagram – og nogle gange er der mange tekniske spørgsmål fra den ældre generation.
Da Alexandra besluttede sig for at komme på Instagram, fik hun da også hjælp af sin ene søn.
– Jeg ville gerne på Instagram, men jeg anede ikke, hvor jeg skulle begynde. Så min fantastiske søn Nikolai arrangerede en overraskelsesfotosession for mig. Så her er vi… og nu er vi live, skriver hun i sit første opslag på Instagram.
I opslaget video fortæller Nikolai, at Alexandra har kendt til overraskelsen i noget tid, men at hun ikke har vidst, hvad den involverede.
Han har arrangeret et photoshoot for hende, så hun kan få taget nogle fine profilbilleder. Hun får derfor prøvet forskellige sæt tøj, og et af billederne bliver da også nu brugt til hendes første profilbillede.
I videoen kan man se, hvordan Nikolai hjælper til bag kameraet med at gøre sin mor klar og er med til at kigge billederne igennem sammen med Alexandra og fotografen.
Hvor er det bare sødt, at grev Nikolai sådan hjælper sin mor. Nu hjælpes vi ad med at ønske familien alt det bedste fremover.