
Fredag er det Flagdag for Danmarks udsendte, og her medvirker prins Joachim i en video for Forsvaret, hvor han sætter fokus på den særlige mærkedag.
Det er en særlig dag i kalenderen, for den 5. september er det nemlig Flagdag for Danmarks udsendte, som bliver markeret over hele landet.
I samme anledning har Forsvaret offentliggjort en video, hvor prins Joachim medvirker. Han fortæller om, hvorfor dagen er så vigtig at holde i hævd.
Dagen er til for at takke og anerkende alle dem, der gennem internationale missioner har sat sig selv på spil for at beskytte kongeriget og de værdier, Danmark bygger på.
Flaget hejses
“I morgen hejser vi flaget og siger tak til alle dem, der står vagt om Danmark. For i en verden, hvor alting er i bevægelse, står én ting fast: Taknemmeligheden over for dem, der trækker i uniformen og passer på Danmark.
Fredag den 5. september markerer vi Flagdag for Danmarks udsendte. Det er dagen, hvor vi i særlig grad takker og anerkender alle dem, der gennem internationale missioner har sat sig selv på spil for at beskytte kongeriget og de værdier, Danmark bygger på.
Så en opfordring til alle: Hejs flaget i morgen på Flagdagen – som et synligt tegn på respekt, anerkendelse og tak til dem, der bærer Dannebrog ude i verden”, lyder teksten fra Forsvaret.
Prins Joachim er alvorlig
I den nye video ser vi desuden en prins Joachim, der træder frem med et alvorligt budskab og også et alvorligt udtryk i ansigtet, da han formulerer sit budskab:
– Kan du mærke det? Verden forandrer sig hurtigt. Vi forsøger alle at følge med. Nye udfordringer. Nye overvejelser. Alting i bevægelse. Men én ting står fast: Vores taknemmelighed overfor de mænd og kvinder, der står vagt om Danmark, siger prins Joachim i videoen.
Se opslaget herunder eller klik her.
I morgen hejser vi flaget og siger tak til alle dem, der står vagt om Danmark.
— Forsvaret (@forsvaretdk) September 4, 2025
For i en verden, hvor alting er i bevægelse, står én ting fast: taknemmeligheden over for dem, der trækker i uniformen og passer på Danmark. Fredag den 5. september markerer vi Flagdag for Danmarks… pic.twitter.com/TLtV4fQksH
Hans Kongelige Højhed forklarer videre, at flaget hejses ikke kun som et symbol på vores fællesskab. Men som en gestus af dyb respekt for alle, der har båret Dannebrog på uniformen.
– De har for en stund forladt deres kære for at sætte fællesskabet over sig selv. Flaget er mere end farver i vinden. Det er en påmindelse om vores vilje til at stå sammen om vores fælles historie og om en fremtid, hvor vi aldrig glemmer, at noget er værd at kæmpe for, siger prins Joachim.
Siden 2020 har prins Joachim arbejdet som forsvarsindustriattaché først i Paris og nu i Washington. Det seneste år har han kun sjældent deltaget i officielle aktiviteter i Danmark.
Prins Joachim slår et slag for en vigtig sag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!