
Peter Lund Madsen døde pludseligt i starten af august, og nu sætter hans kendte bror Anders Lund Madsen ord på hans død.
Det har naturligvis været et stort chok for familien, at den 65-årige hjerneforsker Peter Lund Madsen pludseligt døde under en cykeltur tilbage i august.
Det skete den 10. august, hvor han fik et ildebefindende på en cykeltur mellem Havnsø og København.
Forbipasserende forsøgte forgæves at redde ham. Men da han nåede til Rigshospitalet, var han allerede død.
Anders Lund Madsen satte ord på
Nu står hans kendte bror Anders Lund Madsen for første gang frem og sætter ord på det pludselige dødsfald. Han har i ugevis ellers forholdt sig tavs.
Kun et enkelt billede uden ord har han lagt på Instagram. Men ved arrangementet ‘Når verden forandrer sig’ satte han søndag aften flere ord på fra scenen.
– For ikke så længe siden døde min bror. Det var meget uventet og meget mærkeligt. Han cyklede sgu bare en tur. Det var noget med nogle stærkt forkalkede blodårer. Han gik ikke til læge, for han var bange for læger, sagde Anders Lund Madsen ifølge B.T.
Alderdom var frygtet
Broren beskriver, at han var “virkelig bange”, hvilket i hans optik er fjollet, fordi sygdom er så grimt, men selv om han altid havde frygtet læger og ikke mindst sygdom, så fik han en “perfekt død”.
Hans største frygt var nemlig at blive gammel og affældig, da deres far var blevet dement, og det var Peter Lund Madsens største skræk at ende sådan.
Med sin pludselige død slap han for at blive gammel, og på den måde fik han altså ifølge Anders Lund Madsen en perfekt død for ham.
Lægetjek skal huskes
Men alligevel understreger hans bror, at døden kom meget pludseligt, og at han slet ikke kunne mærke noget, for han talte med sin søn 20 minutter inden, hvor han var i godt humør.
Derfor opfordrer Anders Lund Madsen nu til, at man husker at gå til lægen, og at han selv er nødt til at gå til læge, da han jo trods alt er i familie med den afdøde, slutter han med et smil.
Peter Lund Madsen blev hele Danmarks hjerneekspert, da han i 1998 indtog TV-skærmen, hvor han formidlede svære emner om hjernen.
Senere optrådte han i radio, bøger og teater, hvor han ofte var i selskab med sin lillebror, og indtil sin død stod han bag P1-programmet ‘Hjernekassen’.
Smukke ord fra Anders Lund Madsen – vi sender ham varme tanker i denne svære tid!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Efter Peter Lund Madsens død: Det skal der ske nu
- Sidste farvel: Peter Lund Madsen skal begraves i dag