
Hjerneforskeren Peter Lund Madsen afgik pludseligt ved døden i august, og nu taler en ekspert om, hvordan hans død kunne være undgået.
Mandag aften var Anders Lund Madsen og hans nevø gæster i Aftenshowet, hvor de satte ord på tabet af hjerneforskeren Peter Lund Madsen, der blot blev 65 år.
Peter Lund Madsen faldt om på en cykeltur fra sit sommerhus på Sejerø til København i august. Han døde ifølge familien af “en akut hjerteinfarkt som følge af svær forkalkning i kranspulsåren” – en blodprop i hjertet.
Her opfordrede de mænd til at gå til lægen, før det er for sent. Det er et glimrende råd, mener eksperten Svend Aage Madsen.
Mænd går ikke til læge
Mænd har nemlig langt højere dødelighed end kvinder, når det kommer til hjertesygdomme, diabetes, forkalkede årer og forskellige former for kræft.
– Vi ved, at mange mænd har svært ved at gå til lægen, eller også kender de ikke symptomerne, og derfor får de ikke reageret, siger mandeforsker Svend Aage Madsen til Se og Hør.
Der findes altså mange mænd, der ligesom Peter Lund Madsen ikke er begejstrede for at gå til læge og derfor ikke bliver tjekket i tide.
Sygdom kunne være opdaget
Derfor får de heller ikke opdaget de alvorlige sygdomme og behandlet dem. Det kan ende med at blive fatalt ligesom, det gjorde for hjerneforskeren.
Svend Aage Madsen siger, at det sagtens kunne være opdaget og muligvis undgået. Men han kender dog ikke den konkrete sag.
Forskeren læner sig blot op af udtalelserne fra Anders Lund Madsen om brorens død. Han understreger, at det er sørgeligt men også en kendt problematik.
Sygdomme skal opdages
Svend Aage Madsen fortæller, at han har modtaget mange henvendelser fra familiemedlemmer til fædre, som pludseligt falder om med slagtilfælde.
De pårørende har nemlig et stærkt ønske om, at man gøre mere for at opdage sygdomme tidligere, oplever forskeren.
Igennem livet går mænd 47 procent mindre til lægen, end kvinder gør, og det kan på samme måde ses på statistikkerne over, hvor tidligt mænd dør i forhold til kvinder.
Risikoen er større
Eksempelvis har mænd 35-40 procent større risiko for at dø af kræft ifølge Forum for Mænds Sundhed, og på samme måde har mænd 70 procent større risiko for at dø af hjertesygdomme end kvinder.
Det er også på den baggrund, at Svend Aage Madsen har iværksat et forsøgsprojekt, hvor mænd bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver indkaldt til et årligt helbredstjek for at sikre, at alt er i orden.
En vigtig lektie fra mandeforskeren – tak for det opråb!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Peter Lund Madsens søn reagerer på sin fars død
- Peter Lund Madsens familie deler rørende ord efter hans død