‘Ups, vi er voksne’-Stine bliver genkendt på gaden

33-årig Stine Kailow, som er kendt fra ‘Ups, vi er voksne’ har for alvor fået sit gennembrud og er blevet et velkendt ansigt blandt danskerne.

Men hvordan har hun det egentlig med at blive standset af fans i supermarkedet og på ferier?

Det hele begyndte for alvor med det populære TV 2-program ’Ups, vi er voksne’.

Her følger seerne en række unge voksne med udviklingshandicap, der bor sammen i et bofællesskab og lever et liv fyldt med glæde, udfordringer og personlig udvikling.

Det er et hjertevarmt program, der har rørt mange danskere, som nu har fået et meget fint indblik i, hvordan det er at have Downs Syndrom.

Derudover har programmet også været med til at gøre flere af deltagerne til landskendte ansigter, og det indebærer blandt andet Stine Kailow.

Men berømmelsen stopper ikke ved TV-skærmen. Stine er nemlig også en særdeles dygtig kunstner.

Med penslen i hånden skaber hun farverige, ekspressive værker, der har fundet vej til både danske hjem og til kunstinteresserede i udlandet.

– Det går virkelig godt. Hun sælger både til England og hele Danmark. De bestiller og hiver ned fra hylderne, har hendes mor, Helle Kastrupsen, tidligere udtalt om hendes kunst, til Newsner Danmark.

Kunstner og kendt ansigt

Men det er ikke kun på lærredet, Stine bliver bemærket.

Hendes mor beskriver, hvordan hverdagssituationer som en tur i centret eller en rejse til Sydeuropa kan hurtigt udvikle sig til små fan-møder.

– Lars (Stines far red.) og Stine de er de kendte. Når jeg følges med Stine, så bliver vi standset op, og de spørger, om de må få et billede. Folk er jo vildt søde. Man får ros på for et godt program, fortæller Helle Kastrupsen.

Og at hun bliver stoppet og skal tale med sine fans er heldigvis ikke noget, Stine er træt af:

– Det trives hun godt med.

Drømmen om at være som søsteren

Stines glæde ved opmærksomheden kommer ikke som nogen overraskelse for moren. Tværtimod.

– Hun synes, det er dejligt. Hun kan godt lide det. Hun er helt vild med det faktisk. Jeg tror, det styrker hendes ego helt vildt.

Og det er noget, Stine længe har haft lyst til.

– Hun forstår, at folk kender hende. Og det er hun vældig tilfreds med. Hun har sagt, dengang Cecilie var meget kendt, at hun vil være som sin søster. Og nu er hun mere.

Stines storesøster er sangerinden Cecilie Fleur, der medvirkede i programmet ’TheTalentDK’ tilbage i 2010.

Dette er det vigtigste

Det er tydeligt, at Stine nyder den opmærksomhed, der følger med hendes kendisstatus.

Det gælder både foran kameraet, og når hun møder fans i det offentlige rum.

For moren, Helle, er det vigtigste dog, at det hele sker på Stines præmisser.

– Det er jo fantastisk. Vi nyder jo hver evig eneste dag. Vi ser, at hun har den succes, og hun kan lide at være i det. For mig handler det om, at vi vil gerne lave det her vindue for dem, så længe de selv synes, det er sjovt, forklarer hun og fortsætter:

–Hvis først Stine hun græd, hver gang hun skulle foran kameraet, så ville det stoppe øjeblikkeligt for os. Det er vigtigt, at det er noget, hun kan lide, og det er mig, der er ambassadør for Stine, så jeg skal sørge for at stoppe det, hvis det ikke er en god idé.

Stines fans kan dog ånde lettede op. For lige nu er der dog ingen tårer, men blot smil, selfies og succes.

Hvad synes du om programmet ’Ups, vi er voksne’? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...