‘Årgang 0’-Christian Elhauge i stor sorg

For mange familier bliver kæledyret et lige så stort medlem af familien som alle andre. Sådan var det også hos Christian Elhauge fra TV 2-serien ‘Årgang 0’.

Danskerne lærte første gang den nu 25-årige Christian Elhauge at kende, da han som barn var en del af den populære dokumentarserie ‘Årgang 0’, der fulgte den første generation i det nye årtusinde.

Man fulgte den lille familie i Aarhus både i livets op – og nedture.

Siden da er den unge mand vokset op, fået sig en uddannelse, og danskerne er stadig interesserede i at følge med.

Men nu deler familien en mere trist nyhed.

De er ramt af stor sorg, efter de har måttet tage afsked med deres trofaste hund Freddy.

På de sociale medier deler familien en rørende besked om tabet:

– Vores allesammen sødeste og dejligste Freddy er rejst til hundehimlen. Hold nu op, det er hårdt, skriver de og tilføjer, at Freddy havde været en stor del af familien siden de fik ham for 16 år siden.

Freddy har tydeligvis været en hund, som har haft en stor betydning for familien.

Han havde været med overalt og sat sit præg på familien, og endda nået at få hvalpe, som i dag lever videre rundt om i landet.

Et sidste farvel

Familien fortæller også, at drengene kom hjem for at sige farvel, inden dyrlægen kom.

– Næsten ikke til at bære, lyder det i opslaget.

Dyrlægen havde taget en lille gestus med – en vesterhavssten med et lyseblåt hjerte og et lys.

– Jeg forstod først bagefter, hvor fint og værdigt det var, skriver familien, der har gemt stenen under hovedpuden, mens lyset brændte hele dagen.

Opslaget er blevet mødt med stor medfølelse.

Støtte fra følgerne

Mere end 5000 reaktioner er strømmet ind, og kommentarsporet er fyldt med hilsner.

– Kondolerer. ved at det er så hårdt at miste ens elskede hundebasse, skriver en.


En anden tilføjer:

– Sender de varmeste tanker til jer alle. Uha, ved godt hvor svært det er.

En tredje skriver:

– Åh, hvor det er så hårdt. Har læst, at det kan være lige så hårdt at miste et dyr som et menneske.

Familien har samtidig delt en række billeder af Freddy gennem årene, som du kan se lige herunder:

Vores allesammen sødeste og dejligste Freddy er rejst til hundehimlen.Hold nu op, det er hårdt.Vi har elsket ham helt…

Posted by LikeLondon.com on Sunday, September 21, 2025

LÆS MERE:

 

Læs mere om...