30-årig mand hyldes nu som helt Lillerød

En almindelig lørdag aften i november forvandlede sig til et mareridt i Lillerød, da en eksplosion pludselig rystede en etageejendom på Uglevang.

Flammerne tog hurtigt fat, og røg fyldte opgangen.

Midt i kaos stod en 30-årig mand, der uden tøven kastede sig ind i heltemodige redningsaktioner, som reddede flere menneskeliv.

Den 18. november 2023 befandt manden sig hjemme i lejligheden sammen med sin kæreste, da braget lød.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Han reagerede straks og fik først sin kæreste ud af bygningen, væk fra den faretruende brand.

Men han stoppede ikke der

Sprang til undsætning

Den 30-årige løb op mod den lejlighed, hvor eksplosionen havde fundet sted.

Her kæmpede beboeren med en beskadiget dør, der havde sat sig fast.

Sammen fik de vristet døren op, og den chokerede beboer ud.

Da de nåede udenfor, fik manden øje på sin overbo, som er en ældre kvinde, der stod fanget i vinduet i sin lejlighed.

Endnu en gang løb han ind i den røgfyldte opgang og hjalp kvinden ud.

I farten havde den ældre kvinde ikke fået varmt tøj på, og i den kolde vinternat gav han hende sine egne strømper, så hun ikke skulle fryse, mens redningsmandskabet arbejdede.

Eksplosionen og den efterfølgende brand satte hele ejendommen på den anden ende.

Men takket være den 30-åriges hurtige reaktioner og modige indsatser kunne flere beboere slippe uskadt fra den dramatiske nat i Lillerød.

Netop det hyldes han nu for hos Nordsjællands Politi, hvor han sammen med en række andre hverdagshelte har fået 2000 kroner i dusør.

Sikke en helt. Han fortjener alverdens ros. Hjælp os gerne med at sende ham en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...