Lisbeth Østergaard og manden har valgt at gå hver til sit, fortæller de.
Lisbeth Østergaard og ægtemanden, Ralf Christensen skal skilles.
Det skriver de begge selv i et fælles opslag på Instagram.
– Efter 12 gode år sammen har vi besluttet at gå hver vores vej i livet, indleder de opslaget.
Hertil skriver Lisbeth og Ralf, at førsteprioriteten fremadrettet selvfølgelig vil være deres to sønner.
– Vi vil selvfølgelig fortsat være fælles om at give dem en tryg og kærlig opvækst i det jyske.
Efterfølgende skriver de, at det ikke er en ny beslutning for dem.
– Selvom beslutningen ikke er helt ny for os, beder vi om ro og respekt, mens vi alle fire finder os til rette i denne tid.
Afslutningsvis skriver Lisbeth og Ralf, at de ikke har yderligere kommentarer til den triste udtalelse, mens de takker for forståelsen.
Du kan læse deres opslag herunder eller HER.