Skøn nyhed fra Lene Beier

I denne uge vender Lene Beier tilbage til skæmen, men det er ikke den eneste gode nyhed fra hende.

Lene Beier har i flere år været en af de mest populære værter her i Danmark, og hun har stået i spidsen for flere af de mest sete programmer.

Siden starten har været vært på både ‘Landmand søger kærlighed’ og ‘Vi drukner i rod’, men begge programmer har hun i år valgt at sige farvel til.

Det skyldes, at hun sidste år kastede sig over en stor drøm. Sammen med ægtemanden Anders købte hun et alpehotel i Østrig. De har været i fuld sving med at renovere stedet og planen er, at hele familien skal være med til at drive stedet sammen. Parret har sammen drengene Arthur og Otto 

Lige fra første dag har der været stor interesse for at besøge tv-værten og familiens hotel, og interessen blev ikke just mindre, da deres arbejde blev vist frem i programmet ‘Beier på alpehotellet’. I denne uge vender Lene og resten af familien tilbage, når der den anden oktober er premiere på programmet. Her står de igen overfor nye oplevelser og udfordringer, som man kommer ud for som hotelejere.

Men nu er der endnu en skøn nyhed fra tv-værten.

Særligt program på vej

Seerne var fra start vilde med at følge med i Lene Beier og familiens liv i Østrig. Det har ikke blot betydet, at der kommer en ny sæson. Der er også en special i to episoder på vej. Det afslører TV 2.

I programmet ‘Jul på alpehotellet’ kan seerne følge med i livet hos Lene og Anders, når de har travlt med at få styr på de sidste forberedelser, inden julefreden kan sænke sig over hotellet og de første overnattende gæster tjekker ind til jul på hotellet.

Anden sæson af ‘Beier på alpehotellet’ får premiere torsdag den 2. oktober på TV 2 Play og TV 2 Fri.

Hvor lyder det bare spændende med de kommende specialafsnit. Skal du se med? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.

LÆS MERE: