Værten kom på spændende opgave i ‘Som sunket i jorden’

Det første afsnit af ‘Som sunket i jorden’, hvor Alexander leder efter sin mor, blev vist i sidste uge, og vært Kristian Bech taler nu ud om det spændende arbejde.

Det blev ikke til et glædeligt gensyn moren Constance for Alexander i sidste afsnit af Som sunket i jorden. Men det så ud til, at der muligvis var et nyt og spændende spor i retningen af hans biologiske far.

Med på jagten har TV-vært Kristian Bech været. Han fortæller nu om, hvorfor det var noget helt særligt at gå på jagt efter Alexanders forsvundne mor.

Alexander hører til de lidt sjældne cases, fordi han er en moden mand, der leder efter sin mor. Og så boede han faktisk heller ikke så langt fra Kristian Bech selv.

– Nogle sager kommer mere ind under huden af dig end andre, og denne sag har noget specielt over sig. Det er en farverig historie i kraft af det liv, hans mor har levet i et specielt miljø og med rygter om, at hun skulle have været kærester med mænd som Frank Sinatra og kong Konstantin, siger Kristian Bech til Newsner Danmark.

Alexander sætter ord på

Han og Alexander kommer fra vidt forskellige verdener, da Kristian Bech i mange år har arbejdet i politiet, mens Alexander er kommet på Christiania samt har deltaget i demonstrationer.

Men Alexander har været god til at sætte ord på sine følelser, og hvor meget det betød for ham at finde sin mor. Der er ikke så mange mænd af den slags i hans alder.

– Det er mange år, hans mor har været væk. Så gamle sager kan være svære at finde ud af. Det var en svær sag, der tager nogle overraskende udviklinger undervejs, siger Kristian Bech.

Kolleger får ros

Desuden har det heller ikke været simpelt at arbejde med DNA, for det er et stort arbejde, og man har ikke umiddelbart kunnet se, hvem der var far til Alexander.

Her vil Kristian Bech gerne sende ros til sine kolleger, for de har virkelig gravet undervejs, da der ikke var noget stamtræ på Alexander umiddelbart.

– Vi skulle finde nogle af de personer, der matchede hans stamtræ, og der var to personer, der gik igen, men vi måtte sammenligne, rykke rundt og udelukke, før vi fandt et par med 11 børn, hvor et af de børn kunne være far til Alexander, siger Kristian Bech.

Vi glæder os til at se sidste afsnit af ‘Som sunket i jorden’!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...