
Onsdag var en særlig dag. Her var kongeparret værter ved en middag i anledning af møde i det europæiske politiske fællesskab. Her fandt en begivenhed sted, som har fået danskerne til at juble.
Onsdag kunne københavnerne tydeligt se, at der skulle ske noget stort. Rundt omkring i den danske hovedstad var politiet mødt talstærkt frem og omkring Amalienborg summede det af aktivitet hele dagen. Det var der en ganske særlig årsag til. Kong Frederik og dronning Mary havde til middag i anledning af møde i det europæiske politiske fællesskab. Det fandt sted på Amalienborg, og her var folk som præsident Emmanuel Macron, fyrst Albert II, premierminister Donald Tusk, premierminister Keir Starmer og formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen mødt op.
Den store middag krævede selvfølgelig lidt ekstra, og kong Frederik valgte at holde en tale. Den har nu fået danskerne til at juble.
Plads til humor
Kong Frederik har gennem sit liv holdt mange taler. Det er ikke altid, at han har modtaget ros for dem, men gennem årene er det blevet mere og mere naturligt for ham, og de sidste mange gange han har holdt en tale, er han endt med stor ros for sine anstrengelser.
I talen var der både alvor og humor.
– Vores monarki går mere end tusind år tilbage og er med sin ubrudte række af monarker et af verdens ældste – ikke mindst takket være de mange europæiske alliancer og ægteskaber, der har fundet sted gennem tiden.
Nu kan jeg forsikre Dem om, at ægteskabsforslag ikke er på dagsordenen i aften, men dronningen og jeg er meget glade for at være værter for denne middag for Det Europæiske Politiske Fællesskab. Føl Dem hjemme – dette er trods alt et hus, hvis historie er dybt forankret i Europa, lød det blandt andet fra kong Frederik.
Reaktionerne vælter en
Talen onsdag aften endte også med at tiltrække sig stor ros. I et opslag kongehuset har delt på Instagram vælter det ind med ros til kongen.
– Powerfuld tale og flot leveret. Stolt dansker, skriver en kort og godt, mens andre er mere beskrivende i deres ros.
– Flot tale fra Frede om sammenhørighed trods forskellighed i Europa. Vores fælles fortid, nutid og fremtid og de usikre tider vi står i og hvordan vi løfter et fælles forsvar og står sammen. Virkelig fin balancegang på kanten af en holdningspolitisk tale uden at overskride grænsen og befriende langt væk fra ligegyldige artigheder. Ingen vaklen eller famlen, men klar selvsikker fremtoning og et bomstærkt budskab. 5 stjerner til vores Konge, lyder en af kommentarerne, som har høstet mange likes.
– Så flot tale og vigtige ord og bare vild med vores fantastiske konge og dronning, skriver en, mens det et andet sted lyder:
– Derfor har vi et Kongehus. Super tale fra Kong Frederik.
– Vores vidunderligt rare kongepar! Flot tale fra kongen!
Og hvilken oplevelse statsoverhovederne tager med sig. Pomp og pragt, men vigtigst varme og glæde fra det danske kongepar.
Danmark kan være så stolt af vores konge. Nu hjælpes vi ad med at ønske ham og resten af familien alt det bedste fremover.