
Det viste sig at være en hel anden mand, end Alexander Borgstrøm troede, der var hans biologiske far, og han har i dag mødt ham.
I anden del af Alexander Borgstrøms jagt på Constance i TV 2-programmet Som sunket i jorden finder han frem til sin biologiske far Sune Ljung i Sverige.
Sune Ljung er desværre dement i dag. Men han har altså som ung haft en affære med Constance, der endte med, at hun blev gravid med Alexander.
Derfor er det nu gået op for Alexander, at han har to brødre og en halvsøster. Den ene af brødrene møder han altså i dette program.
– Vi skriver til hinanden hver dag. Det er den største glæde for mig at have fundet dem. Vi ligner hinanden meget, og det føles fedt. Jeg har kontakt med dem alle. Det er bare nemt, siger Alexander Borgstrøm til Newsner Danmark.
Halvbroren blev glad
Det kunne jo lige så godt have vist sig, at det var nogle mærkelige mennesker, der var hans halvsøskende. Så ville han jo heller ikke have haft lyst til at holde kontakten, som han understreger.
Hans søskende kommer faktisk snart og besøger ham igen. Alexander Borgstrøm fortæller også, at han var glad for, at Jonas reagerede, som han gjorde, da han fik at vide, han måske havde en halvbror.
Nu har Alexander Borgstrøm også mødt sin gamle far, men her var der ikke så meget “hul igennem” på kontakten, da han er dement. Det var hans kone Bodil, der arrangerede mødet.
– Jeg viste ham billeder af min mor, og holdt ham i hånden. Jeg synes, der var lidt hul igennem der. Vi snakkede måske 20-25 minutter, så kunne han ikke mere. Han kender mig jo ikke og kan hellere ikke snakke, siger Alexander Borgstrøm, der håber, at faren forstod bare lidt.
Roen er kommet
I dag slår Alexander Borgstrøm fast, at han har det godt, og der er mange tanker og følelser, der er faldet på plads. Han er glad for alt, der er sket.
Efter det første program er blevet sendt har han fået mange reaktioner, og alle har været helt oppe at ringe over, hvad han er nået frem til i ‘Som sunket i jorden’.
– Det giver en ro. Der er mange følelser og tanker, og det er ikke længe siden, jeg sad med de tanker om, hvor blev hun af, og hvor er hun? Det har været vildt at se sit eget liv udpenslet på TV, men det har også været spændende, siger han.
Hvor er det fantastisk, de har fået så godt et forhold – vi ønsker dem alt det bedste!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Værten kom på spændende opgave i ‘Som sunket i jorden’
- Alexander blev genforenet med sin mor efter 40 år