
Det er endelig lykkedes Annette Heick og hendes ægtemand Jesper Vollmer at sælge huset i Holte, og nu er de klar til et nyt hjem.
Det har været længe undervejs, men nu har sangerinden Annette Heick og hendes mand Jesper Vollmer grund til at være glade, for deres hus i Holte er nemlig solgt.
Det var tidligere på året, at de satte huset til salg, fordi de gerne ville prøve noget andet. Nu er det lykkedes dem at komme af med boligen.
– Ja, men det er jo lææææænge siden, og der er endnu længe til overtagelsen, så der er ikke så meget at sige. Vi underskrev, mens vi stadig var på sommerferie, siger Annette Heick til B.T.
Huset bliver istandsat
Sangerinden forklarer samtidig, at der er overtagelse 1. juli næste år, og at de har haft oceaner af tid og ikke været presset, så det har været udramatisk.
Det var tilbage i 2018, at ægteparret købte huset, som de istandsatte. Ifølge boligsiden.dk blev ægteparrets hus fjernet i august, skriver BILLED-BLADET.
Boligannoncen er da heller ikke længere tilgængelig hos Danbolig. Desuden har Jesper Vollmer svaret en nysgerrig følger på Instagram, der har spurgt til huset, at det er solgt.
Alle bolde kastes op
Ægteparret satte huset til salg for 14.495.000 kroner i marts 2025, efter det tidligere har været til salg men var blevet trukket tilbage.
– De sidste tre år har vi sagt, at 1. januar 2026 sælger vi alt og kaster alle bolde op i luften. Vi har brug for at sætte en streg i sandet, sagde Annette Heick i foråret til BILLED-BLADET.
Nu har Annette Heick og Jesper Vollmer i stedet købt en ældre villa med udsigt til den smukke Vejlesø ved Furesøen kun tre kilometer væk.
Boligprojekt istandsættes
Det hus er de netop nu i gang med at istandsætte. Dermed er ægteparret altså klar til det nye kapitel indenfor boliger.
Ægteparret har desuden flittigt delt ud af deres nye boligprojekt på Instagram, hvor håndværkere og bygherrer er i fuld gang.
Se opslaget herunder eller klik her.
På et af de seneste opslag fra Jesper Vollmer kan man da også se, at der er lagt op til, at han nu kan få opfyldt et af sine helt store ønsker.
“Så er vi gået i gang med min “liiiille” drømmepejs…Det har været et af mine største ønsker længe. En kæmpe MF af en åben pejs med så meget “wow”-feature, at jeg kniber mig selv i armen.”
Vi ønsker Annette Heick og Jesper Vollmer stort tillykke med hussalget!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Annette Heick har et særligt ønske for sin begravelse
- Jesper Vollmer åbner op om sin kærlighed til Annette