‘Vild med dans’-dommeren Sonny Fredie Pedersen er klar til at få børn med sin forlovede Nika Kajun.
Der er ingen tvivl om, at den 39-årige ‘Vild med dans’-dommer Sonny Fredie-Pedersen er klar til at stifte familie med sin forlovede.
Både han og hans forlovede Nika Kajun glæder sig til at få børn, efter de har dannet par i 17 år. De er lige nu bosat i Los Angeles, hvor de driver en danseskole sammen.
– Det kan jeg ikke længere lægge skjul på. Når det sker, så sker det. Jeg er blevet 39 år, så det skal jeg ikke holde tilbage. Vi vil altid have vores karriere. Men nu har jeg haft 39 år, hvor jeg har fokuseret på mig selv, siger han til Se og Hør.
Familien fejrede Sonny
Det er ganske nyligt, at Sonny Fredie Pedersen har fejret fødselsdag. Det skete med familien hjemme i Danmark.
Her fortæller han, at familien kom med wienerbrød og balloner, og at han havde booket et fly til ham selv og Nika Kajun, så de tog til London.
Det er mange år siden, at parret sidst har været i London, og her nød dansedommeren nogle skønne dage med sin forlovede, hvor de gik langt og så alt, hvad der var værd at se.
Bryllup mangler stadig
Desuden har parret også afsløret, at deres bryllup skal være mindre og mere intimt, end de først har regnet med, efter de har været forlovet i tre år.
Nika Kajun er oprindeligt fra Slovenien, mens han er født og opvokset i Danmark, og det er noget logistisk, der gør, at de endnu ikke har afholdt et bryllup.
For spørgsmålet er, hvor folk skal samles, og om de har råd til at rejse, og derfor behøves det måske ikke være i en stor kirke.
– Vi har ikke nogen dato. Problemet er, at vi ikke ved, hvor det skal være. Vi har været meget opsat på, at det skulle være et stort bryllup med familie derfra og herfra og venner fra USA, siger Sonny Fredie Pedersen til Se og Hør.
Forældrene kritiseret
Sonny Fredie Pedersen og hans familie blev landskendte i dokumentarserien ‘Familien Fredie-Pedersen’, der blev sendt i 2002-2003.
Her blev hans forældre Søs og Mickey Fredie-Pedersen kritiseret for deres hårde tilgang til at forme børnenes karrierer indenfor dans.
Sonny Fredie Pedersen har været dommer i ‘Vild med dans’ siden 2022, efter han tilbage i 00’erne var med i de to popduoer Sonny & Jeanne og Brother + Sister med søsteren Gigi Fredie-Pedersen.
Vi håber så meget, at Sonny Fredie Pedersens drøm går i opfyldelse!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Seerne efter ‘Vild med dans’: “Sonny holdes udenfor”
- Nu raser seerne over ‘Vild med dans’: Sonny fik ikke taletid