
Stefen Jepsen fra ‘Stor mand’ har gennemgået endnu en operation efter sit vægttab, hvor han har fået fjernet en hæmatom.
Det har været tid til endnu en tur på operationsbordet for Stefan Jepsen, der er lykkedes med at tabe 200 kilo, efter han medvirkede i dokumentaren ‘Stor mand’ på TV 2.
Han har på Instagram delt et billede af, at han var på vej til operationsstuen på Odense Universitetshospital i weekenden.
Nu kan Stefan Jepsen dele mere om, hvad der ventede ham. For han har fået fjernet en hæmatom på maven, der vejede 350 gram.
– Det gik superfint. Jeg blev udskrevet allerede lørdag formiddag. Så nu har jeg lige et par uger i roligt tempo og må optage motion igen efter 14 dage, siger Stefan Jepsen til Newsner Danmark.
Se opslaget herunder eller klik her.
Blødning måtte fjernes
En hæmatom er en indkapsling af en lille blødning inde i maven, der har generet Stefan Jepsen, siden han blev akut opereret efter at have fået fjernet hud på sin mave i slutningen af 2024.
Efterfølgende var han hævet nederst på maven, og nu har blødningen stået og sevet lidt. Derfor måtte den fjernes operativt.
– Den målte 8-12 centimeter og sad lige over blæren. Det har ikke gjort superondt, men det var genererende. Der har klart været en sammenhæng fra sidste operation, siger Stefan Jepsen.
Operation gør ondt
På det ene lår er der stadig ret meget hud, og her er stadig et ødem, som bliver det næste, der skal tages hånd om, fortæller han.
Stefan Jepsen understreger, at han ikke bliver opereret af kosmetiske grunde, for det er altid en stor ting at blive opereret. Det gør pisseondt, som han siger.
– Der er jo senfølger og ting og sager. Det er ikke af forfængelighed, jeg gør det, lyder det.
Vægten ligger stille
De første dage efter operationen lå Stefan Jepsen i sengen, og han nøjes med at gå ture og gøre ting i hjemmet. Det gør heldigvis ikke så ondt mere efter operationen.
I dag vejer Stefan Jepsen 150 kilo. Det giver en kæmpe frihed, og der er en grund til, at hans vægt har ligget på det samme i en periode, understreger han.
I dag ønsker ‘Stor mand’-kendissen bare at nyde at være, hvor han er nu, for der har været pace på indtil nu, og det har også ført en udmattelse med sig.
Der er sket mange ting for ham, og vægttabet har ført meget med sig, hvor flere folk nu står og hiver i ham, fordi de vil noget af ham.
Vi ønsker Stefan Jepsen god bedring efter operationen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!