Der er sjældent stille omkring Dennis Knudsen, og denne gang har den kendte frisør og stylist endnu engang sat sindene i kog både hos den almene dansker og hos den kendte tv-vært Dan Rachlin.
Som et lyn fra en klar himmel delte kendisfrisøren for nylig et opslag på Instagram, hvor han fortæller, at han gerne vil giftes med en ældre mand eller kvinde.
Ikke bare for kærlighedens skyld, men også for at sprede varme og glæde i et ensomt liv.
– Mange tror måske, jeg siger det for sjov, men det gør jeg faktisk ikke. Jeg vil gerne giftes med en ældre mand eller kvinde, som sidder alene og savner kærlighed og nærvær. Der er så mange skønne mennesker rundt omkring på plejehjem, som føler sig ensomme. Jeg vil gerne være der for dem og skabe glæde og varme i hverdagen, skriver Dennis Knudsen i opslaget.
Ønsket lyder såmænd helt uskyldigt, og det virker til, at Dennis Knudsen oprigtigt ønsker at hjælpe en person.
Men hurtigt ændrer tonen sig for kendisfrisøren, der er alenefar til tre.
Dyrt at have tre små børn
Han tilføjer, at opslaget er personligt for ham, og at der, trods den skæve humor, også ligger alvor bag.
Han indrømmer samtidig, at det ikke er billigt at være alenefar til tre små, og det vil derfor ikke gøre ham noget, hvis den meget ældre kvinde eller mand også er meget rig, så han sammen med sine børn kan arve pengene.
–Jeg vil gerne gøre en forskel, hvis jeg kan blive arving, siger han direkte til kameraet, og tilføjer:
–”Så tænker du også på pengene, Dennis?”, ja det gør jeg faktisk lidt. Fordi jeg ved, at det er dyrt at have tre børn. Det har jeg i hvert fald fundet ud af de sidste par år, siger han og forklarer, at børnene bliver ældre og vil kræve flere penge, mens han samtidig også gerne vil gå på pension på et tidspunkt.
–Så kunne det være fint at have flere penge på kontoen, og det kunne måske den ældre person, jeg søgte måske være med til at bidrage til.
Han afslutter med at sige, at han ikke mener, at han kommer med et kynisk og koldt forslag. Men det er der ikke særlig mange andre, der er enige med ham i.
Dan Rachlin langer ud
For det er langt fra alle, der har taget udmeldingen lige så hjerteligt, som Knudsen måske håbede.
Tværtimod.
DJ og tv-vært Dan Rachlin har nu reageret på opslaget, og han lægger ikke skjul på, hvad han mener.
I et sarkastisk opslag på sociale medier skriver han:
– Ældre mand eller kvinde, gerne med en alvorlig sygdom søges med henblik på ægteskab.
Billetmærke: Skør i bolden.
Og i kommentarfeltet tilføjer han spydigt:
– P.s. Ups glemte det vigtigste: Formue er et must!
Opslaget har i skrivende stund fået flere end 1000 interaktioner, og det er tydeligt at se, at mange er foragede over Dennis Knudsens ønske.
Fans i chok
Rachlins kommentar har fået hundredevis af reaktioner, og debatten raser nu på de sociale medier.
Flere brugere skriver, at de er rystede over udmeldingen.
– Stakkels børn, at de skal opleve deres far med sådan en opfordring, skriver en person.
En anden tilføjer:
– Kontoen må være overtaget af en virus.
Mens en tredje konstaterer:
– Det sørgelige er, at der nok er en, der falder i.
Du kan se det fulde opslag herunder:
Hvad tænker du om Dan Rachlins reaktion og Dennis Knudsens ønske? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.